Vanskeligheder ved fremstillingen

Man hører ofte, at tanker er levende væsner, og mange mennesker er overbevist om, at det er rigtigt − men meget få har en klar forestilling om, hvad en tanke er.

Det er vanskeligt at forklare, fordi rumopfattelsen er indskrænket til tre dimensioner, og når man forsøger at lave en tegning, bliver man begrænset til to. Fremstillingen af almindelige tredimensionelle objekter er mangelfuld. Der er næsten ikke en linje eller en vinkel i tegningen, som er nøjagtigt gengivet. Hvis man skal male en vej på et billede, er man nødt til at male den del af vejen, der ligger i forgrunden, som om den var langt bredere end den, der ligger i baggrunden, på trods af at bredden i virkeligheden er den samme på hele strækningen. Hvis man vil tegne et hus, skal man tegne de rette vinkler i hjørnerne, som om de enten var spidse eller stumpe. Man tegner faktisk alt, som det ser ud, og ikke som det i virkeligheden er. Ved hjælp af nogle linjer skaber kunstneren et synsindtryk, som skal få iagttageren til at opfatte billedet tredimensionelt.

Det kan kun lade sig gøre, fordi de, der iagttager billedet, allerede er fortrolige med lignende objekter og derfor accepterer de den forestilling om dem, som det fremkalder. Et menneske, der aldrig har set et træ, ville ikke få ret meget ud af selv det bedste maleri af et træ. Hvis man til denne vanskelighed yderligere tilføjer en anden og langt alvorligere – nemlig bevidsthedens begrænsning – og forestiller sig, at man viser billedet til et menneske, som kun kender to dimensioner, vil man forstå, hvor umuligt det ville være at give vedkommende et fyldestgørende indtryk af et landskab som det, man selv ser. Det er netop den vanskelighed i dens allersværeste form, man står overfor, når man forsøger at tegne selv en meget enkel tankeform. De allerfleste af de, der så billedet, har absolut ingen viden om andet end tre dimensioner og ikke den ringeste forestilling om den indre verden af strålende lys og farver, hvor tankeformen hører til. Alt, hvad man i bedste fald kan gøre, er, at skabe et aspekt af tankeformen. Hvis man har clairvoyante evner, der gør det muligt at se originalen, vil man uundgåeligt blive skuffet over enhver gengivelse af den − men de, som endnu ikke kan se noget, vil dog i nogen grad få et indtryk af disse former. Og selvom den er mangelfuld, så er den i hvert fald bedre end slet ingen.

Alle, der studerer åndsvidenskab ved, at det, man kalder menneskets aura, er den yderste del af den skylignende substans, som udgør de højere legemer. De gennemtrænger hinanden og strækker sig ud over grænserne af det fysiske legeme, som er det mindste af dem. De ved også, at to af disse legemer, nemlig mentallegemet og astrallegemet, har relation til skabelsen af det, man kalder tankeformer. Men for at gøre emnet forståeligt for alle og ikke kun for de, som allerede har kendskab til åndsvidenskaben, er det vigtigt at opsummere hovedpunkterne.

Mennesket – tænkeren – har et mentallegeme, som består af utallige kombinationer af mentalplanets subtile stof. Dette indre legeme er mere eller mindre forfinet i sine bestanddele og mere eller mindre godt organiseret i forhold til sine funktioner, afhængig af den grad af intellektuel udvikling, vedkommende har opnået. Mentallegemet er specielt smukt, fordi partiklernes finhed og hurtige bevægelser får det til at se ud som levende, perlemorslignende lys. Denne skønhed bliver endnu mere strålende, efterhånden som intellektet udfolder sig og hovedsageligt bruges til uselviske formål. Enhver tanke aktiverer forbundne vibrationer i mentallegemes fine stof. De er omgivet af et farvespil som det, man kan se i støvregnen fra et vandfald i solskin. Under indflydelse af impulsen afkaster mentallegemet en vibrerende del af sig selv, der er formet af vibrationerne – ligesom de figurer, fint sand danner på en skive, der vibrerer under påvirkning af en lydvibration. Fra den omgivende atmosfære samler tanken stof fra mentalverdenens elementalessens, som svarer til finhedsgraden i dens egen organisme. Tankeformen er et levende og aktivt væsen, der udelukkende er besjælet af den tanke, som har skabt det. Fordi denne tankeform er dannet af stoffets finere grader, har den stor kraft og energi.

Når et menneskes energi rettes udad mod ydre begærobjekter, eller det er optaget af aktiviteter, som er præget af lidenskaber og følelser, aktiveres energien i en mindre subtil stoftype, som stammer fra astralplanet. Astrallegemet består af denne stoftype, og det udgør den mest iøjnefaldende del af auraen hos det uudviklede menneske. Når der er tale om et primitivt menneske, er astrallegemet dannet af astralplanets tætte stof, og farverne er matte. Brunlige og grumsede grønne og røde nuancer udgør en stor del af det. Hvis lidenskaberne hos sådan et menneske vækkes, gennemskæres det af forskellige karakteristiske farveglimt. Hos et højere udviklet menneske består astrallegemet af de finere grader af astralt stof, og de farver, der vibrerer og glimter i det, er smukke og klare. Selvom astrallegemet ikke er så fint og strålende som mentallegemet, er det alligevel et smukt syn, og når egoismen engang er overvundet, forsvinder alle de matte og urene farvetoner.

Astrallegemet fremkalder en anden slags væsener, som i deres opbygning ligner de tankeformer, der er beskrevet. Men de er indskrænket til astralplanet og skabt af tanken under indflydelse af den lavere natur.

De er dannet af det lavere tankesinds aktivitet, når det fungerer via astrallegemet, og de kaldes kama-manas i den åndsvidenskabelige terminologi. I dette tilfælde opstår der vibrationer i astrallegemet, som på grund af impulserne afkaster en vibrerende del af sig selv, og ligesom i det foregående tilfælde er den formet af vibrationerne. De trækker nu en del af astralverdenens tilsvarende elementalessens til sig. Elementalessensen udgør tankeformens legeme, som belives af det begær, der har skabt den. Tankeformens kraft afhænger af mængden af mental energi, som begæret består af. På samme måde som de former, der stammer fra mentalplanet, kaldes disse former kunstige elementaler. Dem er der flest af, fordi gennemsnitsmenneskets tanker i de allerfleste tilfælde er farvet af begær eller sindsbevægelser.