Musikformer

Inden denne afhandling afsluttes, vil det være interessant at se nogle få eksempler på en anden type af former, der er ukendt af mennesker, der ikke er clairvoyante, og som derfor må nøjes med de oplysninger, man får ved hjælp af de fysiske sanser. Mange mennesker ved, at lyd altid står i forbindelse med farve, og at der, når man eksempelvis anslår en musikalsk tone, skabes et tilsvarende farveglimt. De kan ses af clairvoyante mennesker. Men det er ikke almindeligt kendt, at lyd ikke alene skaber farve, men også form. Ethvert musikstykke efterlader sig en form, der holder sig temmelig længe. Formen er synlig og forståelig for mennesker, der har "øjne, som kan se". En musikform er måske ikke en tankeform i teknisk forstand, medmindre man – hvad man udmærket godt kan gøre – opfatter den som komponistens tanker, der kommer til udtryk ved hjælp af musikerne og deres instrumenter.

Nogle musikformer er imponerende, og de varierer naturligvis i det uendelige. Enhver musikart har sin egen formtype, og komponistens stil viser sig tydeligt i den form, musikken skaber – nøjagtig som et menneskes karakter kan ses i håndskriften. Andre versioner er de instrumenttyper, der benyttes til musikken og naturligvis også musikernes evner. Det samme musikstykke vil altid skabe den samme form, når det udføres korrekt − men musikformen bliver langt større, hvis stykket eksempelvis spilles på et kirkeorgel eller af et militærorkester, end når det spilles på et klaver. Her er det ikke alene formens størrelse, men også dens påvirkning af stoffet, der er helt anderledes. Der er en tilsvarende forskel i stofvirkningen mellem resultatet af et musikstykke spillet på violin og det samme stykke spillet på fløjte. Kvaliteten af udførelsen har også en indflydelse, og der er enorm forskel på den strålende form, som skyldes en kompetent kunstners arbejde, og den forholdsvis matte og karakterløse form, der er resultatet af en mekanisk udførelse. Enhver unøjagtighed i udførelsen efterlader naturligvis en tilsvarende mangel ved formen. Graden af præcision opleves lige så klart for den clairvoyante iagttager som for tilhøreren.

Det er indlysende, at hvis tid og evne tillod det, kunne man fylde i hundredvis af bøger med illustrationer af de former, der er blevet opbygget af forskellige musikstykker under forskellige forhold − men hvis man skal holde sig indenfor rimelighedens grænser, kan man nøjes med at vise nogle få eksempler på hovedtyperne. Her er de begrænset til tre, og der er valgt musiktyper, som danner let genkendelige modsætninger. For at gøre det lettere at sammenligne dem er alle tre præsenteret som former, der blev dannet, da de blev spillet på det samme instrument – et kirkeorgel. I hver enkelt af plancherne ser man kirken og tankeformen, der løfter sig højt op i luften over kirken. Og selvom tegningerne er udført i forskellig målestok, er der tale om den samme kirke i alle tre tilfælde. Man kan derfor beregne musikformens relative størrelse. Kirketårnets højde er ca. 30 m, og derfor vil man se, at den musikform, der skabes af et stort orgel, får en helt enorm størrelse.

Musikformer bevarer de sammenhængende strukturer i temmelig lang tid – i mindst en time eller to – og i al den tid udsender de deres karakteristiske vibrationer i alle retninger. Det samme gør menneskets tankeformer. Hvis musikken er harmonisk, vil vibrationerne have en positiv indflydelse på de fleste mennesker, der kommer indenfor vibrationernes rækkevidde. Samfundet står derfor i stor taknemlighedsgæld til musikere, der udsender positive vibrationer, som rammer hundredvis af mennesker, som de aldrig har set og aldrig kommer til at kende på.