Denne beskrivelse kan man blive ved med at gentage fra niveau til niveau – fra verden til verden. Man kan sige, at den første verden (astralplanet), der ligger bag den fysiske verden, består af partikler, som også består af kerner og elektroner. Og når man analyserer forholdet mellem kerner og elektroner, så får man igen det samme billede, for de består også primært at et stort tomrum, og inde i dette tomrum er der igen partikler, som er endnu mindre. Og sådan kan man blive ved. For disse endnu mindre partikler, danner igen en sammenhængende verden … og ifølge åndsvidenskaben, er der i alt syv partikler inden i hinanden – det vil sige syv verdener inden i hinanden.

Man kan derfor ikke blive ved i det uendelige. Der er syv af disse verdener, som alle befinder sig det samme sted i rummet, som gennemtrænger hinanden ligesom koncentriske kugler og danner det, man kalder “de syv stofplaner” eller “de syv bevidsthedsverdener”.

Derfor er disse verdener − som bevidstheden bevæger sig over i under søvnen og efter døden − i virkeligheden det samme sted i rummet. Man skal ikke andre steder hen for at komme ind i andre verdener. Man skal i virkeligheden bare skifte frekvens eller bølgelængde − for at bruge et almindeligt radio eller Tv-sprog. Det svarer til at stille ind på en anden kanal på radioen eller Tv, og straks oplever man en anden verden – vel at mærke hvis man har udviklet de sanser, som kræves, for at man kan opleve disse andre verdener.

Det ene øjeblik ser man en udsendelse på den lokale Tv-kanal, men skifter man frekvens, oplever man en helt anden verden på den anden side af planeten. På samme måde kan man med sin bevidsthed stille ind på den nære fysiske verden − men man kan også stille ind på højere frekvensområder og få kontakt med fjerne eller indre verdener. Det kræver bare, at man har et apparat, der kan modtage signalerne. Det gælder både for Tv’et og for hjernen. Man skal altså have udviklet et egnet redskab til modtagelse af bølgerne og frekvenserne.

Det er hensigten med evolutionen, at mennesket skal udvikle et egnet legeme i hver af disse verdener. Mennesket skal gradvis udvikle indre legemer, på samme måde som det har et egnet legeme i den fysiske verden. Ved hjælp af disse legemer kan mennesket lære disse verdner at kende én efter én. Og langsomt skal det også lære at beherske dem. Det er i virkeligheden det, mennesket arbejder på i den fysiske verden. Man studerer, hvordan verden ser ud med de sanser, og så udregner man med bevidstheden, hvordan det hele fungerer. Man lærer, hvordan lovmæssighederne virker − hvordan spillereglerne er i den fysiske verden, og langsomt begynder man at bruge og kontrollere disse spilleregler, og gradvis gør man sig til herre over den fysiske verden.

Og det er jo det, naturvidenskaben gør. Naturvidenskaben studerer verden, iagttager lovmæssighederne, og ud af forskningen kommer praktisk viden, som mennesket kan bruge i hverdagen. Derfor er der strøm i ledningerne, vand i vandhanerne, varme i husene etc. Mennesket bevæger sig rundt i elementerne − det kører i bil på jordelementet, flyver i flyvemaskine i luftelementet, sejler med skib på vandelementet etc. Alle disse muligheder er resultatet af, at mennesket har studeret den fysiske verden, lært den at kende, lært at fungere i den og efterhånden lært at beherske den.

Hvis alt dette skal rundes af, kan man sige, at åndsvidenskaben primært oplyser, at der er en evolution på Jorden − der er en udvikling på Jorden. Men den fortæller også, at det der først og fremmest er under udvikling, er bevidstheden. Og denne udvikling af bevidstheden sker gennem forskellige livsformer, som kaldes naturriger:

Mineralriget er en livsform. Planteriget er en livsform. Dyreriget er en livsform. Menneskeriget udgør også en formtype, som bevidstheden udvikler sig igennem. Og der findes naturligvis formtyper over menneskeriget.