Ud fra opfattelsen af reinkarnation er kropslig død ikke det samme som total død − det menneskelige potentiale mister et sted at være, men har mulighed for at finde et nyt opholdssted. At få en ny krop sammenlignes hos indiske yogier i al enkelhed med "at skifte frakke".

Opfattelsen af reinkarnation var meget forskellig. Mange, der i tidens løb gik ind for læren, har opfattet forskellige idéer herom subjektivt − f.eks. arten af reinkarnation, tidsafstande mellem genfødsel m.v. − som et fast mønster, der uden individuelle forskelle gjaldt for alle! Et større overblik vil vise, at det tilsyneladende ikke sker efter helt faste regler, men overordnet er der visse principper.

Der er derfor en række forskelle i overleveringer og beskrivelser. Forskellene stammer fra folkelige forestillinger om reinkarnation såvel som fra særskilte opfattelser, f.eks. hos kultisk indviede

Eksempelvis lærer hinduer og jainister, at reinkarnationernes række kan have en afslutning, og da vil et fuldt forløb af meget lang cyklus af liv, død og genfødsler vare 8,4 millioner år. Cyklussen kan brydes ved at den pågældende når til samme stadie af erkendelse og renhed "som de 24 store guruer".

Tilmed er der forskelle fra traditionelle orientalske idéer om reinkarnation og opfattelser, der indførtes til nutidens Vesten, her med fortolkning i lyset af vestlig evolutions optimisme: F.eks. reinkarnationerne som en skole, hvor man bliver dygtigere og dygtigere liv efter liv. I indisk hindureligion og beslægtede trosretninger betragtes døden som en overgangsfase. Tibetanske munke giver en særlig hjælp til døende for at føre mennesket bedre gennem den fase.

Rudolf Steiner påstod flere gange, at mellem hvert liv befandt sjælen − som den evige sjæl, der netop ikke dør − sig ude mellem eller på himmelrummets stjerner. Dette tema blev også dyrket i det gamle Egypten og har her sat særlige spor, bl.a. inden for den kultiske arkitektur.

Ifølge beretninger fra alle tider fra mennesker, der har haft en nær-død-oplevelse, vender disse mennesker tilbage til livet med en viden om, at livet fortsætter i al evighed, og at de selv er ansvarlige for deres tanker, følelser og handlinger, samt at det vigtigste i livet er at give kærlighed til andre og at tilegne sig viden. Et fælles træk er ofte, at efter oplevelsen frygter ingen den fysiske død.

Disse idéer og erfaringer, såvel som clairvoyant modtaget viden, der er kendt gennem historien, ser ud til overalt i verden og til alle tider at være grundlag for indviedes opbygning af forberedelse til døden ved den "træning", der foregik inden for mysteriekulterne.

Selve reinkarnationsprincippet var kendt overalt i verden, men idéerne herom i forskellige perioder kom forskelligt til udtryk i flere kulturer. I variationer i gengivelser og overleveringer ses udformningen ofte mere og mere at ændre sig til en slags udødelighedskult. Denne ændring var udbredt i de gamle kulturer lige fra Nærorienten til Kina og Japan, og senere hos f.eks. mayaerne og aztekerne.

Lotus – i Egypten og Indien symbol for genfødsel.