Vandbærermodellen

Teori og virkelighed
En planche med kurver, søjler og diagrammer kan forklare noget om virkeligheden, men den er ikke virkeligheden. Tekniske teorier og forklaringsmodeller kan illustrere aspekter af virkeligheden, men er ikke selve virkeligheden. De er abstraktioner af virkeligheden − på samme måde som landkort ikke er lig med landskabet, men blot et billede på landskabet. Det må derfor være indlysende, at ingeniørmodellen ikke kan stå alene. Den grundlæggende årsag er, at den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til åndsvidenskabens særlige karakter. Esoterisk viden er af en anden art end almindelig indlæringsviden. Åndsvidenskaben er en erkendelseslære. Esoterisk viden har med erfaring at gøre – livserfaring. Denne type viden opnås derfor bedst i praksis.

Vandbærermodellen
At praktisere åndsvidenskab er at være vandbærer. Brønden, man henter vandet op af, er de åndsvidenskabelige teorier, traditioner og principper. Og man bærer “vandet” til den brand, som livets problemer antænder i samfundet og i ens egen personlighed. Tekniske teorier, traditioner og principper er altså ikke nok. De skal føres ud i livet. Man må derfor insistere på en fortolkningsmodel, som man kunne kalde vandbærermodellen, hvor man grundlæggende er klar over, at åndsvidenskabelige love og principper altid kun kan drøftes i forhold til deres anvendelse, hvis de ikke skal være rent formelle og dermed intetsigende.
På den ene side har man den åndsvidenskabelige teoris principper. På den anden side har man den åndsvidenskabelige praksis og den sammenhæng, hvori den skal udøves. Den anvendte åndsvidenskabs opgave er nu at skabe en frugtbar vekselvirkning mellem de to. Gennem anvendelsen er det målet dels at forstå teorien bedre, dels i teoriens lys at få sammenhængen beskrevet på en sådan måde, at den sande åndsvidenskabelige adfærd vokser frem.
Hvis man eksempelvis siger, at der til grund for en åndsvidenskabelig teori ligger nogle hypoteser, så vil man kunne opleve, at en række af disse hypoteser uundgåeligt skal ændres i mødet med den anvendte åndsvidenskabs problemstillinger. I mødet mellem teori og praksis kastes der nyt lys over situationen. Oversete faktorer bliver synlige. Upåagtede spørgsmål kan formuleres. De teoretiske overvejelser vil altid have øje for det oversete … det, der fortrænges. Herunder de erkendelser, der ikke kan beskrives med ord og modeller – som f.eks. hvordan en bevidsthed ser ud eller hvordan stilheden lyder? At være praktisk esoteriker er derfor at være en “spørgejørgen”.

|