Denne pendling frem og tilbage mellem teori og praksis kræver tid, før den rigtige løsning viser sig. Der siges bevidst “viser sig”! For den anvendte åndsvidenskab arbejder ikke ud fra en facitliste eller efter et sæt færdige regler, som man kan gå ud i byen og købe eller tilegne sig i et skoleforløb. En esoterisk livsstil er først og fremmest noget, der viser sig og vokser frem – og det sker ud af det daglige samliv. At leve esoterisk er at sætte den proces i gang, som stimulerer rigtige menneskelige relationer – og det er det, vandbæreren gør, når han eller hun leder kildens livgivende strøm derhen, hvor der er mest brug for den.

Vandbærermodellen kan sammenlignes med kunst og religion. Ligesom kunst skaber indsigt i den, der oplever den, og religionen omskaber mennesker, når de antager den, sådan vil åndsvidenskaben også sætte en proces i gang, der kan gøre mennesker mere egnede til at tackle de mange problemer, som de møder i nutidens turbulente samfund. Ingeniørmodellen kan, når den anvendes i isoleret form, sammenlignes med industrialderens undervisningsmetode, hvor målet er hukommelsestræning. Det drejer sig om at læse og huske de komplicerede tekniske detaljer, og det vil ofte medføre, at tilegnelse af den tekniske viden bliver et mål i sig selv. Når man søger indsigt i åndsvidenskaben eller den esoteriske lære, skal man derfor overveje, om man vil være ”esoteriske ingeniører” eller leve livet som ”esoteriske vandbærere”. Vil man være tekniker eller praktiker?

Problemet er ældgammelt. For 2.000 år siden måtte Jesus understrege noget lignende for datidens menneskehed. Han oplyste dengang, at de hellige eller esoteriske tekster først får værdi, hvis de omsættes til handling, og at de personer, der har læst og forstået teksterne – de ”skriftkloge” − skal tilstræbe at leve efter og demonstrere de åndelige livsværdier:

“Da talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger.”

Matthæusevangeliet, 23, 1-3