Mange navne – samme mester
Enoch (Tehuti)
Oprindelig hed den egyptiske vismand, der i mysterielæren blev visdomsgud, Tehuti eller Djehuti. De gamle egyptere kaldte ham også "den himmelske skriver". I mysterielæren indgik han som visdomsgud, hvor han var symbol på Verdenslæreren. Mens alle andre guder forandrede karakter i tidens løb, er Tehuti den samme fra første til sidste dynasti.
Tehuti har haft indflydelse på utallige af datidens kulturer. Det bekræftes af nogle af de gamle kulturers mange navne for Tehuti:
Egypterne:
Tehuti, Djehuti, Thoth, Tat, Adad, Seth og Sat–an (skal ikke opfattes som muslimers og kristnes Satan).
Syrien:
De samme navne som i Egypten.
Fønikien:
De samme navne som i Egypten.
Grækerne:
Hermes, Hermes Trismegistos og Kadmus.
Sumererne:
Sin.
Gallerne:
Theutates.
Muslimerne:
Idris.
Mayaerne:
Quetzacóatl.
Romerne:
Merkur.
Kabbalisterne:
Enoch, Adam Kadmon. (Enoch stammer fra He-Noch, som betyder "lærer", "indvier" eller "en indviet").
Det var lykkedes for Tehuti:
" – at forstå himlens mysterier, og han afslørede dem ved at nedskrive dem i hellige bøger, som blev skjult her på Jorden, og hensigten var at kommende generationer skulle lede efter dem, men kun de, der var fuldkommen værdige, skulle finde dem."
Der henvises ofte til disse hellige bøger som Tehutis 42 bøger, der giver instruktioner om, hvordan mennesket opnår udødelighed.
|