Egypterne betragtede deres ritualer som guddommelig inspirerede. Det samme gælder hinduernes syn på Vedaerne og jødernes på Mosebøgerne. Begrundelsen er, at det er Tehuti – altså selve guddommen – der taler til og åbenbarer Guds vilje i de guddommelige mysterier. I nogle tilfælde siges det udtrykkeligt, at de er skrevet med Tehutis egen finger. Det leder uundgåeligt tanken hen på Moses, for Bibelen fortæller jo, at Moses var egyptisk præst, og inspirationskilden er derfor indlysende. Derfor er det ikke overraskende, at jøderne i deres hellige skrifter kan læse:

"Og Herren gav mig to stentavler,

som var skrevet med Guds finger."

Deuteronomy, IX.10

I Exodus siges det samme:

"Og Han (Herren) gav Moses …

to tavler med vidnesbyrd − tavler af sten,

som var skrevet med Guds finger."

De samme udsagn går igen fra religionsstifter til religionsstifter. Ammonius var den første, der lærte menneskeheden, at alle religioner er baseret på samme sandhed, og at denne sandhed findes i Tehutis bøger. Det siges desuden, at Pythagoras’ og Platons filosofi stammer fra disse bøger.[1]

_________________________________

[1] H.P. Blavatsky: Isis Unveiled, Vol. 1, p. 437

_________________________________