I nuværende periode i udviklingen er mennesket bevidsthedsmæssigt fokuseret i personligheden. Hovedparten af menneskeheden er for det meste polariseret i astrallegemet (følelseslivet) og delvis i det lavere mentallegeme (tankelivet). Menneskets sjæl befinder sig på det højere mentalplan, der også kaldes kausalplanet (årsagsplanet). Bevidsthedsplanet over kausalplanet − som i åndsvidenskaben kaldes det buddhiske plan – er det bevidsthedsplan, som visdommens mestre befinder sig på, og herfra udfører de deres arbejde, som bl.a. består i at inspirere menneskets sjæle. Mestrene skal derfor opfattes som mennesker, hvis tidligere personlighed (selvbevidsthed) i inkarnationernes løb er blevet forvandlet til sjælsbevidsthed (gruppebevidsthed), og som nu udvikler eller har udviklet enhedsbevidsthed (gudsbevidsthed). Sjælsbevidsthed, som mennesket forsøger at udvikle, er derfor lige så naturlig for mestrene, som personlig bevidsthed er for gennemsnitsmennesket.

Det siges, at sjælens egenskaber er kærlighed, visdom, intellektuel kapacitet, rigtig handlemåde, gruppebevidsthed, viljekraft, harmløshed, venlighed og glæde. Disse egenskaber er ikke alene naturlige for mestrene, men fuldstændig integrerede evner. De kaldes derfor ”medfølelsens herrer”. De har et overblik, der medfører en uendelig tålmodighed. De har løftet sig over tidens begrænsning, sådan som mennesket kender den. Når mestrene arbejder i den fysiske verden, er de underlagt de samme fysiske naturlove som alle andre – herunder oplevelsen af tid og rum.

Mestrene imellem er mental telepati den naturlige kommunikationsmetode. Det er deres form for ”tale”. Fuldkommen mental overførsel gør det umuligt at have skjulte motiver. Perfekt samarbejde bliver derfor en realitet. Fremskredne disciple opfordres derfor til at udvikle deres telepatiske evner. Mental telepati virker omgående. Mental telepati er uafhængig af tid og rum. Selv på det fysiske plan bliver en telepatisk meddelelse, der er formuleret på afsenderens sprog, uden forvanskning modtaget på modtagerens sprog. Der findes derfor ingen sprogbarrierer i Hierarkiet.

Mestrene bryder aldrig naturlovenes ”spilleregler”. De er bundet af relativt få faste krav, der er udtryk for deres forpligtelser over for evolutionens formål. Det bedst kendte af disse krav kaldes i Vesten ”fri vilje”. Menneskehedens ret til at vælge, hvad den til enhver tid mener, vil være rigtig at gøre, krænkes aldrig, uanset om de valg, der træffes, er helt forkerte, eller oven i købet forsinker evolutionsplanen. Mestrenes indflydelse dominerer aldrig deres disciple.

Det kan være vanskeligt at forstå visdomsmestrenes funktion som en fuldkommen integreret organisme, der er højt hævet over organisatoriske begrænsninger, og hvor de enkelte medlemmer er forenet med Kristus og med hinanden i arbejdet på at fremme udviklingen for menneskeheden og planeten. Deres motiver og hensigter overgår langt den mest effektive form for virksomhedsledelse, der er udviklet af menneskeheden, primært for at fremme egne egoistiske interesser. Mestrene har langt større indsigt og overblik.