STJERNEVIDEN OG
IDÉEN OM ATLANTIS
Af Ove von Spaeth
Du kan frit downloade artiklen "STJERNEVIDEN OG IDEEN OM ATLANTIS" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
 Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd ta!
STJERNEVIDEN
OG IDÉEN OM ATLANTIS
Fra tidligt i oldtiden eksisterer der særlig omtale
af de populære Plejadestjerner.
Og der er heri flere henvisninger i forbindelse
med det sagnomspundne Atlantis.
Der er et bagvedliggende indtryk,
at disse fremtrædende stjerner kunne i Atlantis
havde haft religiøse betydninger.
Galileo Galileis tegning (ca. 1613) af Plejaderne i
udskilte detaljer − set for første gang i en kikkert.
Egyptens gådefulde fortidsviden
De græske filosoffer Solon (ifølge Platon) og senere Crantor berettede om at have fået detaljerede oplysninger i Egypten angående et forsvundet kontinent, Atlantis, langt ude vest for ”Herkules’ søjler”, hvilke nogle mente var udtryk for Messinastrædet, men hos de fleste mentes der Gibraltarstrædet. Under alle omstændigheder omtales Atlanterhavet som langt vestude for Egypten, og i det pågældende hav mentes Atlantis at være placeret. I forbindelse med Atlantis spillede også stjernerne en rolle, både i nødvendig forbindelse med den dygtige navigation, der krævedes for en sikker sejlads langt ud på Atlanterhavet, såvel som i stjernemytologien, hvor Atlantis også fremtræder.
Mange forskere afviser en forhistorisk forbindelse fra Egypten til Amerika. Men måske kunne en sådan forbindelse ellers ses som et udslag af, at egypterne havde de nævnte overleveringer om det sunkne Atlantis, der således var placeret på vejen til Amerika. Også sådanne forhold er hidtil blevet afvist.
Men i farao Ramses II’s mumie (1200-tallet f.Kr.) er det en videnskabelig anerkendt opdagelse, der skete ved en reparerende, ekstra konservering (efter svampeangreb) af mumien − foretaget i Paris i 1975-1976 på laboratorier ledet af Musée de l’homme og flere franske videnskabelige institutioner − nemlig at der i kropsdelene er organisk indlejret kokain og nikotin. Her var altid Amerika med sikkerhed det eneste eksisterende oprindelsessted.
De pågældende stoffer er blevet fundet i foreløbig 134 andre egyptiske og sudanesiske mumier i museerne. − Jf. også toksikologerne S. Balabanova, F. Parsche, & W. Pirsig: ”First Identification of Drugs in Egyptian Mummies.”[1] Der er ikke det mindste botaniske spor af disse planter historisk i resten af verden − kun i Amerika, en forbindelse der alligevel afvises i egyptologien som umulig og utænkelig. I videnskab er det især vigtigt at være skeptisk, men reelt også altafgørende at være åben og nysgerrig − som nu disse toksikologer. De vidste jo ikke, at det, de konkret har fundet, ”ikke kunne lade sig gøre”.
Så det vides ikke, om det var egypternes overleveringer om et tidligere Atlantis, der fik dem til at skabe søgående forbindelser til det amerikanske kontinent? For at kunne komme til Amerika fra det gamle Egypten har i hvert fald mindst to betingelser skullet opfyldes: at overhovedet kende til eksistensen af et kontinent så langt borte på den anden side af havet − og at have det astronomiske kendskab for at kunne beherske navigation til en sådan langfærd.
_________________________________
[1] Naturwissenschaften 79, 1992, p. 358
_________________________________
|
