Alt er energi − alt er liv

Forsøget på at forstå, hvad bevidsthed er, fører tilbage til udgangspunktet, for indledningsvis blev det fastslået, at den, der erkender, og det, der erkendes, er to aspekter af selve erkendelsesprocessen. Tilsammen udgør de en helhed. "Selvet" og "ikke-selvet" udgør en helhed. Ånd og stof er én og samme ting, for alt er energi − alt er liv.

Differentieringen mellem den, der erkender, og det, der erkendes, er derfor en intellektuel abstraktion. Men på rejsen gennem de forskellige bevidsthedsstadier har den opfyldt sit formål − at skabe en omfattende viden om omgivelserne. "Selvet" har ved hjælp af sin individuelle selvbevidsthed lært at forstå og senere beherske alle energier, kræfter, lovmæssigheder og stofformer i omgivelserne. Det er det fundamentale formål med bevidsthedsudviklingen på dette niveau. Menneskets evne til at iagttage og analysere vendes nu mod mennesket selv, og erkendelserne afslører den fundamentale enhed i naturen og i kosmos. Der er ikke tale om intellektuel forståelse eller filosofiske spekulationer, men om en direkte og ufejlbarlig erkendelse.

Denne oplevelse af enhed − af holisme − viser sig nu at være sand. Det er en sandhed, der ikke kan erkendes ved hjælp af den konkrete og analytiske tænkning. Det er en sandhed, man ikke kan tænke sig til − man kan kun blive den. Det er ikke noget, man har, men noget man er. Det betyder ikke, at mennesket ikke skal tænke, for vejen til universel bevidsthed, som også kaldes gruppebevidsthed, går gennem tænkeevnen, gennem den meditative disciplinering af tankelivet, som gør mangfoldigheden til enhed.