Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HVAD ER BEVIDSTHED?
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Hvad-er-bevidsthed-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

HVAD ER BEVIDSTHED? (6 af 10)


Universet er ikke en stor maskine, men en stor tanke, og der eksisterer naturligvis ikke tanker, uden at der er en bevidsthed, der har tænkt tankerne.

HVAD ER BEVIDSTHED? (6 af 10)

Al erfaring er subjektiv

 

Hvad-er-bevidsthed-07-af-Erik-Ansvang

 

Illusionen om objektivitet bygger på forestillingen om, at sandheden om livet kan afdækkes gennem eksperiment – at sandheden ikke er noget, der erfares inde i det enkelte menneske, men befinder sig uden for mennesket. Men al erfaring uden undtagelse er subjektiv. Denne konklusion kommer i øvrigt fra naturvidenskabens egne kredse – eksempelvis den anerkendte antropolog Gregory Bateson. Forklaringen er enkel og logisk. Når man opfatter noget med sanserne, danner hjernen et billede af iagttagelsen. Billedet er ikke identisk med iagttagelsen på samme måde, som et landkort heller ikke er identisk med selve landskabet. Man iagttager et billede af oplevelsen. Og dette billede har man selv skabt. Derfor er enhver erfaring subjektiv – uden undtagelse. Objektive erfaringer eksisterer ganske enkelt ikke. Kravet om objektive beviser er derfor fornuftsstridig.

 

"Al erfaring er subjektiv.

Vores hjerner danner de billeder,

som vi tror, vi opfatter."

 

Gregory Bateson: Ånd og natur, s. 19

 

Hvis man vil lære at forstå menneskets bevidsthed, må man lære at skelne mellem viden om en genstand og selve genstanden. På trods af at andre mennesker opfatter den samme genstand på samme måde eller næsten samme måde, betyder det ikke, at genstanden faktisk er identisk med det, man selv og andre opfatter. Forklaringen kunne være, at den mekanisme, som andre mennesker bruger til opfattelse af fysiske genstande, er identisk med den, man selv bruger. Nogen vil måske gøre opmærksom på, at det kan bevises ved hjælp af et fotoapparat. Fotoapparatet registrerer jo også et billede – det samme billede – som man har dannet i bevidstheden. Men det er heller ikke noget afgørende bevis på, at man opfatter virkeligheden som den "er", for dels er et fotoapparat en efterligning af menneskets synsmekanisme, og dels iagttager man stadig fotografiet med sine sanser og overfører billedet til bevidstheden.

Konklusionen må være, at et menneskes opfattelse af et sanseindtryk består af …

  • et subjekt – mennesket selv
  • et objekt – det, mennesket opfatter (som ikke er mennesket selv) − og …
  • vekselvirkningen mellem dem – de billeder mennesket danner, den viden eller bevidsthed det erhverver sig om det, der ikke er mennesket selv.

Kort fortalt består processen af et selv, et ikke-selv og vekselvirkningen eller spændingsfeltet mellem disse to poler.

 

Hvad-er-bevidsthed-08-af-Erik-Ansvang

Artikel-Hvad-er-bevidsthed-Bevidsthed-esoterisk-belyst-E-Ansvang
Download-fil: HVAD ER BEVIDSTHED - Erik Ansvang


Artikel-Hvad-er-bevidsthed-Bevidsthed-esoterisk-belyst-E-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: HVAD ER BEVIDSTHED