LYDSYMBOLIK
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade "LYDSYMBOLIK" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
LYDSYMBOLIK
Alle kender musik, og hvem har ikke oplevet, hvordan tonerne kan vække glæde, sørgmodighed, længsler, minder eller andre følelser? Musik er symbol på en følelsesmæssig stemning. Eksempelvis kan en symfoni løfte et helt publikum ind i et forårs- eller efterårslandskab ved at skabe erfarede stemninger i naturen. Eller rytmisk musik, hvor toner og rytmer kan smelte tusindvis af tilhørere sammen til én organisme. En melodi kan spontant genkalde øjeblikke, der allerede er oplevet. Disse individuelle følelsesmæssige reaktioner kan give indtryk af, at tonernes virkning er noget uhåndgribeligt og diffust. Spørgsmålet er derfor, om det er muligt at forholde sig mere konkret til emnet.
I begyndelsen var lyden
”I begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud og Ordet var Gud …” Sådan står der i 1. kapitel i Johannesevangeliet. Bibelen oplyser derfor, at i begyndelsen var lyden eller tonen, og at det var den, der manifesterede og gav form til den guddommelige hensigt. Måske var det dette princip, Goethe ønskede at beskrive, da han sagde, at arkitektur er ”frossen musik”. Der er en dybere mening med disse ord, end de fleste forestiller sig. Marquis Saint-Yves d'Alveydre forsøgte at finde forbindelsen mellem musik og arkitektur. I sin bog l'Archeometre siger han, at hovedtonen i arkitekturen svarer til ”la”, altså til tonen ”a”, og at andre grundtoner er ”c” og ”d” nedefter i svingningstal. Registret gentages ofte i en bygning 4-5 gange, og han stiller tonerne i forbindelse med de syv himmellegemer udtrykt ved Solen for ”e”, Jupiter for ”c”, Mars for ”d”, Venus ”f”, Merkur ”g”, Månen ”a” og for Saturn tonen ”h”. Mange har påstået, at middelalderens katedraler reelt er musik, og at Universets helhed er sfærernes harmoni.
En harmoni består af forskellige toner, der tilsammen skaber en helhed. Det er i overensstemmelse med åndsvidenskaben, der oplyser, at de syv hele toner i toneskalaen hører til hver sin stråle. Ifølge åndsvidenskaben er alle væsener og alt i verden – det vil sige alle former for bevidsthed og alle stofformer – opstået af kombinationer af syv grundlæggende impulser, energier eller udstrålende kræfter. Videnskaben om de syv stråler kaldes Den Nye Tidsalders psykologi, og flere og flere er interesseret i at vide noget om de syv stråler, for de har hørt, at denne videnskab er en ny og effektiv metode til selvindsigt i menneskets fysisk-æteriske, følelsesmæssige, tankemæssige og sjælelige kvaliteter og kræfter. Alle menneskets legemer – åndelige, sjælelige og personlige – er underlagt og opbygget af en vekselvirkning mellem forskellige strålekvaliteter.
|