Alkymi hos Tycho Brahe
Titelbladet af Tycho Brahes selvbiografi – viser også hans hermetiske moto: "Hvad jeg ser oppe, ser jeg nede".
Store videnskabsmænd som Tycho Brahe og Isaac Newton var også stærkt optaget af astrologi og alkymi. Tycho Brahe skrev, at han havde brugt lige så meget tid på stjernerne som på alkymien, som han kaldte 'den jordiske astronomi' − en særlig videnskabskunst, som også Newton senere dyrkede intensivt.
Angående alkymi kan det bemærkes, at den i nogle sager hemmelighedsfulde Tycho Brahe åbent bekræftede sammenhængen mellem alkymi og astrologi. Bl.a. skrev han i et af sine breve i 1588:
"... Det er vigtigt at vise, at de syv planeter på himlen modsvares af de syv metaller på Jorden og i mennesket af de syv vigtigste organer. Alt dette er endda ordnet så smukt og harmonisk, at det tilsyneladende har en og samme funktion, art og natur. Således modsvares Sol og Måne af de fineste metaller guld og sølv og hos mennesket af de to vigtigste organer, hjertet og hjernen ...".
Når Tycho Brahe fremstillede medicin, blev den som nævnt udviklet ud fra, at man generelt anså planeterne for at kunne relateres til menneskets organer. Da Solen blev betragtet som forbundet med hjertet, kunne en hjertekur f.eks. bestå i, at man skulle drikke vand med pulveriseret guld i.
Tycho Brahe og andre alkymister ser ud til at have arbejdet ud fra opfattelsen af bl.a. en særlig sammenhæng f.eks. mellem stoffet svovl og himlens klareste stjerne Sirius, der aktiveredes ved 'passage af Solen', der alkymistisk blev sat i forbindelse med guld.
I en indledningstale til en forelæsningsrække, som Tycho Brahe holdt på Københavns Universitet i 1574, forsvarede han astrologien ud fra årsager i korrespondancer mellem himmellegemerne, jordiske stoffer (metaller, sten, etc.) og kroppens organer (medicinsk astrologi).
Sammenhængen mellem alkymi og astrologi generelt betragtet som at være yderst tæt. Tycho Brahe kaldte sin astronomiske forskning for "den himmelske alkymi". Og på den anden side har han i sin selvbiografi Mechanica skrevet om sit engagement og sin betegnelse for alkymien:
"... På alkymistiske undersøgelser og kemiske eksperimenter har jeg anvendt en ikke ringe omsorg. Det materiale, som de behandler, har en hel del analogi med himmellegemerne og deres virkninger, og derfor kalder jeg denne videnskab for 'den jordiske astrologi' ...".
Tycho Brahe erklærer i sin bog De nova stella om sin opdagelse af supernovaen (1572), at hans opdagelser ikke modsiger Moses' beretning om skabelsen af verden med dens himle og elementer. En baggrund er, at blandt alkymister blev selve denne første bibelske begivenhed, verdens skabelse, som Moses gengiver, betragtet som en alkymistisk proces!
|