Enhed er det mest fundamentale princip i Universet. Alt liv i Universet er udgået fra Det Ene Livsvæsen. Omfanget og karakteren af Det Ene Livsvæsen ligger langt uden for menneskets begrænsede fatteevne. Mennesket ved mindre om Det Ene Livsvæsen, end en 1.000 kr. seddel ved om finansloven.

Det samme gælder, når man identificerer Det Ene Livsvæsen med et solsystem − eller et planetsystem − i et forsøg på at bringe dette ufattelige væsen nærmere den menneskelige forståelse. Åndsvidenskaben oplyser imidlertid, at alt liv på alle skabelsens niveauer er udgået fra Det Ene Livsvæsen. Alt og alle er derfor identiske med Det Ene Livsvæsen, som alt og alle er udgået fra. Det vil blive omtalt senere.

Princippet er omtalt i Corpus Hermeticum − de gamle visdomsskrifter, der stammer fra den egyptiske mysterielære − og her siges det: Som foroven, således også forneden. Som i det store, således også i det små. Som i det ydre, således også i det indre. Og det kan tilføjes … som i et atom, således også i solsystemet. Som i solsystemet, således også i mennesket. Konklusionen er, at …

− alt i Universet er en enhed

− men enheden er grundlæggende tredelt,

for når man deler enheden i to,

får man tre. For nu får man de to halvdele

plus forholdet imellem dem.

Universet er opbygget af en uendelig række af systemer inden i hinanden. Hver del er 3-delt i sin opbygning.

Atomets 3-deling

Atomet har en positiv kerne og negative elektroner og et kraftfelt,
som opstår gennem vekselvirkningen mellem dem.

Solsystemets 3-deling

Solen har en positiv kerne og negative planeter og et kraftfelt,
som opstår gennem vekselvirkningen mellem dem.

Menneskets 3-deling

Mennesket har en positiv ånd og en negativ personlighed og
et energifelt, der kaldes sjælen, som er et resultat af vekselvirkningen
mellem dem.

Denne 3-deling udgik fra den grundlæggende enhed. Før skabelsen af Universet var der ingenting (som rummede alt). Denne formløse tilstand, der opfattes som ingenting, og alligevel rummer evnen til at skabe alt, havde endnu ikke manifesteret sin hensigt, idet skabelsen af Universet var Skaberens første kreative aktivitet − i hvert fald i denne manifestationsperiode.

Den skabende handling kan kaldes kreativ, for ordet ”kreativ” stammer fra det latinske ”creare”, som betyder ”at kreere” … eller ”at skabe”. Kreativitet er derfor skabende aktivitet.

I den naturvidenskabelige ”bibel” siger man: ” − i begyndelsen var big bang”, men forskerne er overbeviste om, at skabelsen er sket ved et uforklarligt tilfælde, og at der ikke er nogen vilje bag eller hensigt med skabelsen.