Da Rishiernes by Mohenjodaro i sidste århundrede blev udgravet af arkæologerne, fandt de skeletter, som lå i gaderne. Nogle af dem holdt hinanden i hånden, som om en stor ulykke pludselig ramte dem. Disse skeletter er de mest radioaktive, man nogen sinde har fundet − i lighed med dem man fandt efter Hiroshima og Nagasaki.

Fortidsbyer med mursten og stenvægge, der bogstaveligt er sammensmeltede og forvandlet til glas, findes i Indien, Irland, Skotland, Frankrig, Tyrkiet og andre steder. Der findes ingen logiske forklaringer på at sten, befæstninger og byer forvandles til glas – bortset fra atomsprængninger. I den velorganiserede by Mohenjodaro, der var udstyret med sanitære rørledninger, som overgår de systemer, man ser i nutidens Pakistan og Indien, var gaderne overstrøet med sorte klumper af glas. Disse glaskugler viste sig at være lerpotter, der var smeltet under ekstrem varme.

Denne sten af glas, der er fundet i den libyske ørken, stammer
muligvis fra sprængningen af en atombombe engang i fortiden.

Naturkatastrofen, som medførte Atlantis undergang (den sidste af de store "syndfloder", der fandt sted 9.564 f.Kr.), og atomkrigen, der resulterede i Rama-imperiets udradering, fik verden til at kollapse og bombede civilisationerne tilbage til stenalderen. Først flere tusinde år senere begynder det, der nu kaldes historisk tid. Imidlertid ser det ud til, at ikke alle Atlantis´ og Ramas vimanaer og vailixier var gået tabt. I mindst et tusinde år var adskillige af dem stadig i brug − hvilket bevidnes af Ashokas' "ni ukendte mænd" og Lhasa-manuskripterne.