Videnskab?
Den bedste betegnelse er uden tvivl “åndsvidenskab”. Problemet med denne betegnelse kan være, at den kan irritere mennesker med en naturvidenskabelig orientering. De er ofte ukritiske over for naturvidenskaben, og uden at undersøge åndsvidenskaben nærmere, går de ud fra, at åndsvidenskab er baseret på trosforestillinger. Udgangspunktet er, at, der kaldes naturvidenskab, er baseret på sikre iagttagelser, som betragtes som sikker viden. Spørgsmålet er, om denne viden nu også er så sikker endda.
Naturvidenskaben – nutidens religion
Naturvidenskaben dominerer kulturen og har nærmest hypnotiseret menneskeheden til at opfatte virkeligheden på den kulturelt godkendte måde. Den kulturelt godkendte virkelighedsopfattelse er blevet den fulde og eneste sandhed. Den er blevet et dogme.
Naturvidenskabens verdenssyn er blevet den foretrukne måde at forholde sig til naturen, til andre mennesker og til sig selv. Og som regel er dette verdenssyn 100% materialistisk. Den materialistiske naturvidenskabelige metode har efterhånden fjernet intuitionen og åndeligheden, og er på mange måder ved at gøre mennesket til arving til et åndeligt tomrum. Det genspejles i hele verdensbilledet, civilisationen og kulturen. Der er ingen dybere mening med kærlighed, ingen dybere mening med livet. Naturvidenskaben kan give kendsgerninger, men den kan ikke give dem mening og betydning.
Naturvidenskabsforskeren – den nye “præst” – kan stadig ikke svare på de fundamentale spørgsmål: Hvem er vi, hvorfra kommer vi, hvor skal vi hen? Forskerne kan ikke engang definere livet, selvom mange allerede entusiastisk er i færd med at omforme det. På denne måde følger flertallet blindt de blinde.
Kan det bevises?
Naturvidenskaben møder det nye og uforklarede med det ubønhørlige krav: “Kan det bevises”. Det er sådan set rimeligt, men det man mener, er, at det skal kunne bevises på naturvidenskabens egne og selvskabte præmisser! Flere og flere ser i dag kritisk på dette krav fra naturvidenskaben, og nogle forskere mener endda, at naturvidenskaben selv ikke er i stand til at fremlægge de beviser, der kræves af andre. Det viser følgende udtalelse fra den respekterede antropolog og etnolog ved University of California, Gregory Bateson:
“Naturvidenskaben forbedrer nogle gange hypoteser og afkræfter dem nogle gange. Men bevis er en anden sag, som måske aldrig forekommer ... Som en metode til at opfatte – og det er alt, hvad naturvidenskaben kan påstå at være – må naturvidenskaben, som alle andre metoder til at iagttage nøjes med at indsamle de fysiske og synlige tegn på, hvad sandheden kunne være. Naturvidenskaben undersøger, den beviser ikke noget!”
Gregory Bateson
|