|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SAMFUND » Kultur & Civilisation » Videnskab Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | næste Relaterede artikler : VIDENSKABEN & RELIGIONEN (Begynder) DEN ASTRALE VIRKELIGHED (Vidende) VIDENSKABERNES INTEGRERING (Vidende) DET MATERIALISTISKE VERDENSBILLEDES FØDSEL OG DØD (Begynder) EN FYSIKERS SYN PÅ VERDENSFRED (Vidende) MYSTERIET ELEKTRICITET (Erfarne) FRIGØRELSEN AF ATOMENERGI (Begynder) |
|||
|
|||
Ændrer kirurgisk indgrebbevidstheden?
Opfattelsen af mennesket efter denne erkendelsesmetode, er baseret på, at hvis man griber ind i hjernen ved et kirurgisk indgreb, så ændrer man også bevidsthedsindholdet. Ifølge naturvidenskaben er hjernen jo en maskine, der skaber bevidstheden. Ændrer man maskinen, ændrer man bevidstheden. Hvis naturvidenskaben har ret i, at hjernen producerer bevidstheden, så må bevidstheden uundgåeligt ændres, hvis man griber ind i hjernen. Der er god grund til at se nærmere på dette argument. Det er et naturligt argument, men det er ikke sikkert, at det er rigtigt. Måske er der andre muligheder?
Her er et eksempel. Hvis man forestiller sig, at der pumpes vand ind i en beholder gennem en slange, så ved man, at hvis man manipulerer med slangen – f.eks. klipper hul i den eller klemmer den sammen − så ændrer man den funktion, der transporterer vand ind i en beholder. Hvis man herefter bruger argumentet fra før (hvis man vil tage konsekvensen af påstanden) så betyder det, at når man ændrer vandtilførslen ved at manipulere med slangen, så er det slangen, der skaber vandet. Det var jo naturvidenskabens argument, når det drejer sig om hjernen og bevidstheden. Men i denne situation er man ikke et øjeblik i tvivl om, at argumentet er forkert. Her er et andet eksempel. Tag f.eks. en radio, der spiller musik. Tag herefter en loddekolbe, og stik den ind i radioen og begynd at lodde tilfældigt inde i radioens ædlere dele. Ingen er vist i tvivl om, at man dermed ændrer den lyd, der kommer ud af radioen. Prøv herefter at bruge naturvidenskabens argument igen. Når det forholdt sig sådan, at man ved at gribe ind i radioen kan ændre det, den udsender, så må det være radioen, der skaber musikken. Enhver ved, at det ikke er tilfældet. Der står ikke et lille band eller et mini-orkester inde i radioen og spiller musikken. Musikken spilles et andet sted, og så transporteres den gennem æteren eller atmosfæren i form af radiobølger, som herefter modtages af radioen og det er disse radiobølger, der kan høres som musik. Radioen er blot en modtager. Der er derfor god grund til at bruge dette argument på en anden måde. Man må indrømme, at slangen har noget med vandet at gøre, men slangen skaber selvfølgelig ikke vandet. Den er kanal for vandet. Det samme gælder radioen. Radioen har i høj grad noget med lyden at gøre, men den skaber ikke musikken. Den er kanal for musikken.
Hjernen er et instrument for bevidsthedenDet er en afgørende iagttagelse, for det fortæller nemlig, at hjernen ikke nødvendigvis skaber bevidstheden. Hjernen kan udmærket være centret for bevidstheden … den kan være kanal for bevidstheden. Det er ikke nødvendigvis hjernen, der skaber bevidstheden. Den kan være det instrument, bevidstheden benytter i den fysiske verden. Uafhængig bevidsthedDet er et afgørende punkt, for hvis bevidstheden fungerer uafhængig af kroppen, så kommer resten af åndsvidenskaben næsten af sig selv, for så melder der sig en lang række spørgsmål:
Åndsvidenskaben påstår ganske enkelt … – at bevidstheden eksisterer uafhængig af hjernen,men bruger den fysiske hjerne som kanali de perioder, hvor den ønskerat få kontakt med den fysiske verden.Hjernen er bevidsthedens fysiske redskab i den fysiske verden. Ingen beviserDet er unægtelig en påstand, og det bliver ikke nemt at bevise den. Faktisk er der ingen af disse påstande, der umiddelbart kan bevises. Til gengæld findes der en lang række overbevisende indicier. Der er ting, der peger på, at åndsvidenskabens påstand måske er korrekt, selvom påstandene ikke kan bevises på naturvidenskabens sædvanlige materialistiske præmisser. Der findes mange eksempler fra dagligdagen, som antyder, at der åndsvidenskabens påstande kan være rigtige. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |