Den åndelige Sol

Ifølge Gayatri findes en åndelig Sol, der er skjult for menneskets øjne. Den er kilden til og opretholderen af alt liv og er det endelige udviklingsmål for alle eksistenser. Den tibetanske mester Djwhal Khul siger i sin lære, at:

... den kosmiske Logos, der er forbundet med Sollogos,

befinder sig skjult ved galaksens midtpunkt,

som vores solsystem kredser om,

og som kaldes ’den centrale åndelige Sol’.”[1]

Der refereres her til galakses centrum.

Solsystemet er en del af den store kosmiske galakse, som kaldes “Mælkevejen”. Selvom forskere i længere tid har haft kendskab til mange galaksers eksistens, har de dog ikke været i stand til at lokalisere centrum i vores egen galakse. Men nu har astrofysikere ikke alene præciseret lokaliteten af centrum, de har også kunnet afgøre, at dette centrum består af et “sort hul”. Man kan sige, at et sort hul skabes, når en massiv stjerne kollapser og bliver et område i sfæren, hvor tyngdekraftens tiltrækningskraft er så ufattelig kraftigt, at selv lys ikke kan slippe ud fra det. Det kaldes et “hul”, fordi det absorberer de stjerner og alt andet, der befinder sig i nærheden. På samme tid er et område omkring et sort hul meget stærkt lysende og det frigør store mængder af energi. Området bliver oven i købet mere og mere lysende, efterhånden som det sorte hul absorberer nærliggende stjerner. Et sort hul er dog helt usynligt for menneskeheden på dette stadie af dens udvikling. Derfor har forskerne kun mulighed for at ”observere” det ved hjælp af matematiske beregninger. Forskerne opfatter i virkeligheden et sort hul som en gåde, for det kan både indeholde et utroligt tæt sort mørke og samtidig en utrolig stærk lysende udstråling, men ingen af delene kan ses med det blotte øje.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Indvielse, menneskelig og solar, s. 143

_________________________________