Singularitet

Centrum i et sort hul kaldes “singularitet”.[1] Det er et interessant udtryk set fra en esoterisk synsvinkel. Men for forskerne er en singularitet det punkt, hvor stof er reduceret til enorm komprimeret tæthed, og hvor tyngdelovens træk opnår den største styrke. Som konsekvens mener man, at i midtpunktet i et sort hul ophører rum og tid med at eksistere. Men ingen ved helt præcist, hvad en singularitet indeholder. Nogle forskere er kommet frem til den opfattelse, at det var en eksplosion af en singularitet i et sort hul, der var begyndelsen til det “Big Bang”, som førte til skabelsen af det fysiske univers.

Mon dette centrum af stærkt lys og energi også kan opfattes som et symbol på den åndelige realitet, der nævnes i Gayatri? Det er derfor interessant at se på, om de videnskabelige data og den tibetanske mesters lære stemmer overens med nogle af linjerne i Gayatri.

Gayatri siger, at den sande åndelige Sol er skjult bag en skive af gyldent lys. Den enorme lysstyrke øges af det store antal stjerner, der kredser om et sort hul. Fra Jorden kan man se tusinder af stjerner med det blotte øje. Men de millioner af stjerner, som findes ved Mælkevejens centrum, er man kun i stand til at se som en stor hob af stjerner, og det er dem, der styrker det fantastiske lys, som er karakteristisk for sorte huller.

Kosmisk støv skjuler galaksens centrum og dets sorte hul, så det er umuligt at få øje på det. Men i august 1966 forbandt et team af forskere fra Caltech − inklusiv dr. Eric Becklin − en detektor med infrarøde stråler til et teleskop for at udforske himlen ved Mt. Nilson Observatoriet i San Gabriel bjergene i det sydlige Californien. Denne detektors infrarøde stråler var i stand til at indfange signaler fra stjerner omkring Mælkevejens centrum, der er lokaliseret nær stjernebilledet Sagittarius (Skytten). På den måde blev dr. Eric Becklin og de øvrige i teamet de første, der kunne se stjernerne ved galaksens centrum. Dr. Becklin beskrev “sløret” over galaksens centrum på denne måde:

“Der findes så meget støv mellem Jorden og galaksens midtpunkt, at det er helt umuligt at trænge igennem det. Man kan ikke se stjernerne i galaksens centrum, selv ikke med de kraftigste teleskoper. Men de infrarøde stråler kan trænge igennem støvet, fordi deres bølgelængde er længere, og den form for støv følger de infrarøde bølger.”[2]

Set fra en eksoterisk synsvinkel er det, der var skjult, nu blevet åbenbaret ved hjælp af teknologi. Efterhånden vil det sorte hul absorbere al støvet, og dermed bliver galaksens centrum synligt.

_________________________________

[1] En matematisk singularitet er et punkt, hvori en matematisk funktion går mod uendeligt, eller på andre måder opfører sig “mystisk”. En gravitationel singularitet er et punkt, hvori en masse går mod uendeligt. Dette forårsager en uendelig krumning af rumtiden − herunder sorte og/eller hvide huller.

[2] Public Broadcasting System, Nova: “Monster of the Milky Way”, 31. okt. 2006.

_________________________________