Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SORTE HULLER set i relation til GAYATRI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Sorte-huller-og-Gayatri-Esoterisk-visdom-Mystik

SORTE HULLER set i relation til GAYATRI (5 af 7)


Gayatri er blevet brugt gennem mange tidsaldre som en invokation, men mon den indeholder ny indsigt for mennesker, der lever i det 21. århundrede?

SORTE HULLER set i relation til GAYATRI (5 af 7)

Sandheden og de guddommelige tanker

 

“... At vi må kende sandheden ...”

Forskerne betragter et sort hul som en “gåde”, fordi der er meget, som endnu er helt ukendt, som f.eks. − hvordan et sort hul bidrager til galaksens evolution.

 

“Et sort hul kræver en af de mest interessante

og usædvanlige former for tænkning i al forskning.

Det er gådefuldt, fordi det repræsenterer de fysiske love

i de mest ekstreme områder, man kan forestille sig.

Det er hinsides al erfaring.”

Steve Ritz, Astrofysiker, NASA Goddard Space Flight Centre.[1]

 

Ovennævnte viser, at sløret endnu kun er fjernet delvist. Man kender heller ikke den åndelige sandhed, selvom man er i stand til at opfatte den symbolsk, men i den esoteriske lære findes der mange antydninger om emnet. Man kan forestille sig et massivt sort hul omkranset af et stærkt udstrålende lys som et stort fast punkt i midten af en cirkel. I den esoteriske filosofi er punktet inde i cirklens midte et meget gammelt åndeligt symbol. Det kaldes også “juvelen i lotusblomsten” i relation til en individuel evolution. Det betragtes desuden som det centrale punkt i alle livsformer, lige fra et atom til hele solsystemer.[2]

 

Sorte-huller-og-Gayatri-06-Esoterisk-visdom-Mystik

 

Den tibetanske mester oplyser, at “al manifestation og ethvert krisepunkt symboliseres med det gamle symbol, der viser et punkt i en cirkel, dvs. et kraftcenter omgivet af en indflydelsessfære eller aura. Dette symbol viser den omfattende problematik, der vedrører en afslutning på verdens blænd­værk og illusion, som dybest set ligger bag den nuværende intense situation og verdenskatastrofe”. Han fortsætter med at forklare, at muligheden for at nedbryde og opløse blændværk og illusion helt klart er centreret hos de to avatarer, Buddha og Kristus. Tibetaneren præciserer:

 

“I blændværkets verden − astralplanet og følelsernes område − kom et lyspunkt til syne. Lysets herre, Buddha, påtog sig at være brændpunkt for den illumination, der til sidst ville gøre opløsning af blændværk mulig. I illusionens verden − det mentale plans verden − trådte Kristus, selve Kærlighedens Herre, frem − han som selv legemliggjorde Guds tiltrækkende viljekraft. Han påtog sig at nedbryde illusion ved (med kærlighedskraft) at tiltrække alle menneskehjerter, og han formulerede denne beslutning med ordene “Og når jeg er blevet ophøjet fra Jorden, vil jeg drage alle til mig”. (Johannes, 12.32). På det udviklingstrin, som menneskeheden til den tid vil have nået, vil den åndelige intuitive forståelse, sandhedens og de guddommelige tankers verden stå åbenbaret. Resultatet vil være, at al “illusion vil forsvinde”.[3]

 

Menneskehedens voksende evne til at opfatte “sandheden og de guddommelige tanker” styrkes ved at udvikle intuitionen, der er en af sjælens kvaliteter. Den mulighed, at det vil føre til eliminering af blændværk og illusion, er som en smuk drøm, der går i opfyldelse.

 

 

_________________________________

[1] Public Broadcasting System, Nova: “Monster of the Milky Way”, 31. okt. 2006.

[2] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 280-81.

[3] Alice A. Bailey: Hierarkiets Fremtræden, s. 359-60.

_________________________________

Artikel-Sorte-huller-og-Gayatri-Esoterisk-visdom-Mystik
Download-fil: SORTE HULLER OG GAYATRI - Muriel E. Powlett


Artikel-Sorte-huller-og-Gayatri-Esoterisk-visdom-Mystik
Læsefil med vendbare sider: SORTE HULLER OG GAYATRI