Man gør sandsynligvis ikke gennemsnitsmennesket uret, hvis man antager, at omkring 90% af dets tanker og følelser er selvcentrerede − selvom de ikke nødvendigvis er direkte egoistiske. Og hvis 10% er åndelige og uselviske, befinder dette menneske sig allerede et stykke over gennemsnittet. Det er indlysende, at hvis disse procenter er korrekte, ville hovedparten af menneskeheden tage ni trin tilbage, hver gang den tager et skridt fremad. Menneskets tilbagegang ville ske så hurtigt, at bare et par inkarnationer ville sende det tilbage til dyreriget, som det kom fra. Heldigvis for menneskeriget er 10% af kræfterne rettet mod det positive, og det opvejer de 90%, der bruger kræfterne til egoistiske formål, og derfor gør menneskeheden fremskridt liv efter liv. Selv et menneske, der er i stand til at præstere bare 1% uselviskhed, vil derfor repræsentere et lille fremskridt, og derfor er det nemt at forstå, at et menneske, der har et karmisk regnskab, der hverken viser fremskridt eller tilbagegang, må have levet et udpræget egoistisk liv. Og hvis der er direkte tilbagegang i udviklingen, må der selvsagt være tale om en regulær slyngel.

Takket være denne fordelagtige lov, udvikler menneskeheden sig støt men langsomt, selvom det man ser rundt omkring i verden, på mange måder er fortvivlende – og selvom den omtalte mennesketype trods alt ikke falder voldsomt dybt. Det, de mister, er mest af alt tid og muligheder og ikke så meget en bestemt position i evolutionen. Men tab af tid og muligheder medfører altid en forøgelse af lidelserne.

For at kunne vurdere hvad disse mennesker mister, og hvad de har undladt at gøre, vil det være en god ide et øjeblik at vende tilbage til analogien med investering. Sjælen forventer, at det, den investerer i lavere stof, tilbagebetales med renter – det er det, der her kaldes (c). Og sjælen forventer, at stoffet vender tilbage i forbedret tilstand både i kvalitet og kvantitet. Stoffets kvalitet højnes, fordi det bliver mere aktivt, og det bliver i stand til at give omgående og præcis respons på en langt større variation af vibrationer end før − en kapacitet, som (c) − når den igen er optaget i sjælen − nødvendigvis vil kommunikere med (a) − selvom energiophobningen, som har skabt en kraftig bølge i (c), kun er i stand til at skabe krusninger i substansen i (a).

Det skal her bemærkes, at eftersom legemerne indeholder både de grovere og de finere stofpartikler fra de respektive planer, kan de naturligvis reagere på og give udtryk for negative tanker og følelser. Og selvom sindsbevægelserne i forbindelse med disse vibrationer kan skabe uro i det involverede kausale stof (c), er det helt umuligt for dette stof (c) at reproducere disse vibrationer eller videresende dem til (a) eller (b), simpelthen fordi stoffet på de tre højere mentale niveauer (kausalplanet) ikke er i stand til at svinge med på frekvensen eller tonen fra det laveste plan – på samme måde som en streng på en violin, der er afstemt til en bestemt tonehøjde, ikke kan reproducere en lavere tone end den, den selv er afstemt til. (c) bør desuden forøges i mængde, da kausallegemet − ligesom alle andre legemer − konstant forandrer sit stof, og når en bestemt del af legemet udsættes for påvirkning, vil denne del vokse i størrelse og styrke på nøjagtig samme måde som en fysisk muskel, når den trænes.