Ifølge åndsvidenskaben er begrebet energi nært forbundet med begrebet liv … som naturvidenskaben heller ikke er i stand til at definere. Et af livets helt store mysterier er forholdet mellem det levende menneske og det døde menneske. Det er ikke vanskeligt at erkende, når et menneske er levende og til stede – eksempelvis når man taler med dette menneske. Men hvis det samme menneske pludselig synker død sammen, repræsenterer den nye tilstand faktisk en naturvidenskabelig gåde. Forskerne vil blot konstatere, at personen ”døde”, men det er jo bare et ord. Naturvidenskaben kender intet til selve tilstanden.

Naturvidenskabens og åndsvidenskabens forskere er dog enige om, at døden betyder, at livet eller livskraften forlader mennesket. Men hvad er dette liv eller denne livskraft, der forsvandt? Hvad vejer den? Hvor stor er den? Er den fast, luftformig eller flydende? Er den kold, lunken eller varm? Er den gennemsigtig eller har den en farve – og i givet fald hvilken?

Naturvidenskabens forskere ved det ikke. De påstår, at menneskets bevidsthed efter døden ganske enkelt er forsvundet – den har skiftet karakter fra at være ”noget” til at være ”intet”. Når et menneske, der for lidt siden var lyslevende, pludselig dør, skyldes det, at dette ”ingenting” forlader den fysiske krop og forsvinder ud i ”intetheden”.

Religionerne kalder dette ”intet” for ”sjælen”. Åndsvidenskaben har udført systematisk udforskning af emnet, og ifølge denne forskning er livet i mennesket bestemt ikke ”ingenting”. Det er den energi eller kraft, som er ét med Det Ene Livsvæsen, der normalt kaldes Gud, og som er overalt og derfor også er i alt og i alle.

Hvis denne iagttagelse er korrekt, er liv og energi identiske begreber. Og liv, livskraft eller energi er nært forbundet med det begreb, man kalder ”væren”. Væren vil sige at noget eksisterer eller er. Det medfører også, at liv og energi er forbundet med et væsen. Det er derfor muligt at definere begrebet liv på en meningsfuld måde, for man kan sige, at …

− liv eller energi er væren i aktivitet.

Væren bliver til aktivitet, når væren bevæger sig.

Aktivitet er den bevægelige manifestation af væren.

Selvom energi beskrives ved hjælp af forskellige ord og begreber, resulterer det ikke i større forståelse af, hvad energi egentlig er, men måske er der skabt et fundament i forsøget på at forstå videnskaben om de syv stråler.

For at komme videre i udforskningen af de syv stråler er det nødvendigt at tilføje endnu et begreb, som det heller ikke er muligt at forholde sig til ved hjælp af tænkeevnen, for tænkeevnen er kendetegnet ved adskillelse. Naturvidenskaben har fastslået, at alt i Universet er energi – også stof og form − og som nævnt er energi og liv identiske begreber. Alt i Universet er derfor liv. DÖg derfor er det logisk, når åndsvidenskaben oplyser, at begrebet liv udgør en enhed. Der er angiveligt kun ét liv eller ét livsvæsen i Universet. Dette ene livsvæsen, der sædvanligvis kaldes Gud, kommer til udtryk gennem utallige former på mangfoldige niveauer eller planer, og det er formerne, der skaber illusionen om livets adskilthed.

Mennesket kan endnu ikke fatte livets enhed, men hvis livets enhed skal defineres, kan man anvende åndsvidenskabens betegnelse, hvor denne ufatteligt høje tilstand kaldes ”atmisk identifikation”. Denne bevidsthedstilstand er mennesket ikke i stand til at opleve, for oplevelsen kræver adskillelse mellem den, der oplever og selve oplevelsen. I den atmiske tilstand er bevidstheden totalt identificeret med atmisk energi, og i denne bevidsthedstilstand er adskillelse fra andre væsener ikke-eksisterende. På dette bevidsthedsniveau eksisterer der kun én altomfattende, gennemstrømmende livskilde, som menneskets bevidsthed blot er en lille del af.

Den atmiske tilstand kan sammenlignes med dråben i havet. På det nuværende bevidsthedsniveau oplever mennesket sig selv som en dråbe, der er adskilt fra havet. I den atmiske tilstand er dråben ét med havet. Udgangspunktet for dette studie af de syv stråler er således, at der kun er ét liv og én energi i Universet.

På trods af at naturvidenskaben har erkendt, at alt er energi, og selvom alt i Universet er liv, oplever mennesket ikke livet som energi, der udgør en helhed på det nuværende bevidsthedsniveau. Menneskeheden oplever adskillelse, fordi den erkender livet gennem formsiden. Oplevelsen er i modstrid med Albert Einstein oplysning om, at former blot er energi, der er bundet i bestemte gitre eller mønstre.

Bølgelængder og frekvenser

Alt er energi, og fordi den eneste måde energien kan være forskellig på er, hvor hurtigt eller langsomt den svinger, så er det muligt at dele energien (og dermed helheden) op i bølgelængder eller frekvenser afhængig af svingningshastigheden. Hvis svingningen er langsom, manifesterer energien sig som en bølgelinje, hvor der er langt mellem bølgetoppene, og man siger, at energien har en lav frekvens. Hvis der registreres meget hurtige bølgelinjer med kort afstand mellem bølgetoppene, siger man, at energien har en høj frekvens. Svingningshastigheden varierer, men principielt er der ingen forskel på selve energien.

Konklusionen er derfor, at der kun er én energi eller ét liv, men energien optræder i forskellige frekvenser eller bølgelænder. Hvis man betragter liv eller energi fra denne synsvinkel, bliver videnskaben om de syv stråler mere håndgribelig. Alle væsener – fra et atom til en galaksehob (eller noget, der er endnu større) – vil altid bestå af en sum af forskellige frekvenser eller energistrømninger … eller energistråler. Alle levende væsener består af frekvenser. Det skal forstås helt bogstaveligt, for som sagt er det, der kaldes stof, intet andet end fastlåst energi, der fastholdes i mønstre eller gitre.

Energi, der fastholdes i mønstre, kaldes stof, og energi, der ikke fastholdes, kaldes energi – men begge dele er energi eller liv. Alle levende væsener består derfor af en sum af frekvenser eller energibølger, og alle væsener er som bekendt til stede i legemer eller former, der består af stof. Det gælder en menneskekrop, og det gælder en galaksehob. Alle former består af stof, og stof vibrerer i mønstre eller på bestemte frekvenser.

Naturvidenskaben beskriver udelukkende levende væsener som former, og forskerne analyserer eksempelvis formens indhold af kemikalier. Åndsvidenskaben anbefaler, at man begynder at analysere energiens frekvenser i formerne, og fordi alt er energi, vil det selvfølgelig være en mere præcis analysemetode.

Stoffet er ikke virkeligheden.

Energiens frekvens er virkeligheden.

Det er årsagen til, at inderne kalder den fysiske verden eller formens verden for ”maya” – for maya betyder ”uvirkelig”. Det er indlysende, at når mennesket består af energi, må en fastlæggelse af energiens frekvenser være den mest præcise måde, til beskrivelse af et menneske.

Mennesker er forskellige, men det, der gør dem forskellige, er forskellen i frekvenser. Et menneskets identitet må derfor være summen af frekvenser eller energistrømninger, der udgør menneskets manifestation. De identitetsproblemer, der kendes fra både filosofien og psykologien, er hermed principielt løst, for identitet kan nu angives med frekvenser eller tal. Og nærmere kan man ikke komme en identifikation af et menneske, for ved hjælp af frekvenserne har man reelt defineret livet i den levende skabning.

Menneskets fysik-æteriske legeme består af fysisk-æteriske stofpartikler i bestemte svingninger. Det samme gælder følelseslegemet eller astrallegemet, der på samme måde består af astrale stofpartikler, som svinger på bestemte frekvenser. Og det samme gælder for tankelegemet eller mentallegemet, sjælslegemet eller kausallegemet osv. Alle legemer på alle eksistensplaner består af stof i svingninger. Der findes ikke noget i menneskets opbygning, der ikke er substantielt. Og dette princip fortsætter over eller bag sjælsniveauet, hvor mennesket har sit buddhiske og atmiske legeme.

Når mennesket tager højere indvielser, sker det i højere legemer, der er bygget af finere stof med en højere frekvens – men på ethvert eksistensplan er mennesket til stede i stofformer, der svinger på forskellige frekvenser. Konklusionen er derfor, at fra en galakse eller noget, der er større, til et atom, eller noget, der er mindre, kan identiteten fastlægges som frekvenser eller stofvibrationer i former eller legemer.

Et menneske kan beskrives særdeles præcist, hvis man kender summen af frekvenserne. Men det er vigtigt at huske, at mennesket ikke fungerer adskilt fra sine omgivelser. Alt liv er en del af et større liv, og derfor er det muligt at udvide definitionen af mennesket ved at betragte det som en sum af energifrekvenser, der er underfrekvenser af et større liv – Det Ene Livsvæsen eller Universets overordnede liv. Der er kun ét liv og én energi, og opdelingen består udelukkende i opdelingen i frekvenser.

Det er forklaringen på, at de syv stråler må betragtes som den mest præcise og videnskabelige måde til formulering af en ny psykologi. De syv stråler er ikke en teoretisk eller mystisk tilgang til en dybere forståelse af mennesket, men måske den mest konkrete og videnskabelige.

Naturvidenskaben har som sagt erkendt, at alt er energi, men forskerne har aldrig taget konsekvensen af denne erkendelse. Naturvidenskaben fortsætter som bekendt med et materialistisk verdenssyn, og det er jo absurd, fordi stof ikke findes – stof er ”maya”. Når inderne kalder stof for ”maya”, der som sagt betyder ”uvirkeligt”, så mener de naturligvis ikke, at stof er uvirkeligt, men at oplevelsen af, at stof er fast, er en illusion. Stof er virkeligt, men stof består af energi.

Den stoflige virkelighed består derfor af energi, og hvis man kan give en skematisk fremstilling af energierne i et menneske, kan man få et særdeles præcist eller virkeligt billede af dette menneske. Forudsætningen er, at man er i stand til at tegne et skema over menneskets frekvenser i alle legemerne − dvs. det fysisk-æteriske legeme, astrallegemet, mentallegemet, kausallegemet, det buddhiske legeme eller intuitionens legeme, det atmiske legeme eller den åndelige viljes legeme. Alle instanser kan registreres som frekvenser, for alt i livet er stof på forskellige niveauer. Ånd viser sig aldrig uden stof. Ånd er stof i sin højeste svingning, og stof er ånd i sin laveste svingning. Der er ingen principiel forskel på ånd og stof – der er alene gradsforskelle.