7. KAPITEL

Strålerne og mennesket

Alt er energi. Mennesket er energi. I denne afhandling om de syv stråler er strålerne indtil videre blevet beskrevet, som om de er dette energimenneske på godt og ondt, men intet menneske er et rent udtryk for en enkelt stråle. Derfor er det nu hensigten at forsøge at placere strålerne og understrålerne i menneskets indre og ydre legemer for at finde ud af, hvor de befinder sig i menneskets opbygning, og hvad disse kombinationer medfører.

Mennesket består af seks aspekter – ånden, sjælen, personligheden, mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æte­riske legeme. I beskrivelsen kan ånden eller monaden udelukkes, for på nuværende tidspunkt i udviklingen er det ikke muligt at sige noget relevant om åndens stråle, men i relation til de fem øvrige instanser kan man forsøge at placere strålerne og dermed gøre dem mere konkrete. Det er derfor ikke nok at finde de fem stråler, der karakteriserer det enkelte menneske – de skal desuden placeres i relation til legemerne.

Blandt mennesker, der studerer åndsvidenskab, er det en almindelig misforståelse, at sjælsstrålen repræsenterer alle de positive egenskaber, mens de øvrige stråler står for de negative. Det er helt forkert. En stråle er en stråle – energi er energi – og den virker ens hver gang. Der er derfor igen garanti for, at sjælens stråle har en mere positiv virkning end personlighedens stråle. Stråler er ikke positive eller negative − gode eller onde. Nogle gange kan det være negative reaktioner, der er resultatet af den første kontakt med sjælens energi, for det afhænger af kvaliteten af stoffet i de legemer, der modtager sjælens indstrømning og svinger på strålens højere vibrationer.

Grundlæggende kan man sige, at det ikke er muligt at foretage en opdeling i godt og ondt. Ofte kan et menneske med svag eller begyndende sjælskontakt, give udtryk for de positive egenskaber i personligheden, for det er dem, sjælen har udvalgt til inkarnationen. De mere subtile, ukendte og uhåndterbare energier, der nu strømmer ind i mennesket, har det endnu ikke lært at udtrykke.

Overordnede og

underordnede stråler

Noget andet, man skal være opmærksom på, er, at en overordnet stråle let kan påvirke en underordnet stråle. Eksempelvis kan personlighedens stråle let påvirke mentallegemets stråle. Det betyder, at hvis man har usædvanlige tendenser i sit tankeliv, så medfører det ikke, at man har en usædvanlig stråle på mentallegemet. Årsagen kan være en kombination af mentallegemets stråle og personlighedens stråle.

Det samme gælder i forholdet mellem mentallegemets stråle og hjernen (den fysisk-æteriske stråle). Det betyder, at aktiviteterne i den fysiske hjerne ikke nødvendigvis er styret af den fysiske stråle, for det kan også være mentallegemets stråle eller en kombination af de to, der præger tænkningen.

Eksempelvis kan følelsesmæssig ustabilitet (astrallegemet) skabe forvirring (mentallegemet). Eller det æteriske legeme på 7. stråle, kan resultere i orden og stabilitet i det fysiske legeme, som så påvirker astrallegemet og giver følelsesmæssig ustabilitet.

Men dette forhold kan også fungere omvendt. En lavere stråle kan også påvirke en højere stråle. Eksempelvis kan følelsesmæssig ustabilitet (astrallegemet) skabe forvirring (mentallegemet). Følelserne er i oprør, og derfor er det ikke muligt at koncentrere sig. Med andre ord er det følelserne (en underordnet stråle), der påvirker tænkningen (en overordnet stråle).

Efterhånden som udviklingen skrider frem, vil de højere aspekter gradvis overtage styringen over de lavere. Det medfører, at personligheden træder tydeligere og tydeligere frem, for den overtager styringen af legemernes stråler. Herefter begynder magtkampen mellem sjælen og personligheden − og til sidst vil sjælen vinde. Det bliver til sidst sjælens kvalitet, der fuldt og helt dominerer det lavere menneske. Først ved 3. indvielse udtrykker mennesket den rene strålekvalitet fra sjælen, fordi alt andet i menneskets lavere natur nu styres fra sjælsniveau.

Overlapninger mellem legemerne, må ikke forveksles med over- og understråler. At en stråle er en understråle betyder, at den er underordnet en anden strålekvalitet. Når man giver udtryk for en strålekvalitet, skyldes det, at en bestemt stofforms partikler svinger med den pågældende stråles vibrationer.

Hvordan kan man så sige, at en personlighed er udtryk for en stråle, når personligheden ikke er en stofform eller et legeme? Personligheden er menneskets skiftende masker, og personlighedens strålekvalitet kan kun forklares ud fra begrebet understråler.

Ordet “person” betyder “maske”.

Hvis man eksempelvis studerer en 2. stråle sjæl, kan det illustreres på denne måde:

Sjælens stråle er 2. stråle, og enhver stråle har understråler...

Sjælen udvælger en af understrålerne til sin personlighed – for eksempel 3. stråle. Sjælens 2. stråle styrer nu personlighedens 3. stråle, fordi den er en understråle til den overordnede sjælsstråle.

Personlighedens 3. stråle har også syv understråler. Sjælen udvælger nu tre af personlighedens understråler til legemerne.

Sjælen kunne eksempelvis vælge 1. stråle til mentallegemet, 6. stråle til astrallegemet og 3. stråle til det fysisk-æteriske legeme. Personligheden kommer primært til udtryk gennem en af legemernes stråler.

Eller ...

Eller andre kombinationer.

Konklusionen er, at personligheden og legemerne alle er under indflydelse af sjælsstrålen, og at legemernes stråler desuden er under indflydelse af personlighedens stråle.

Åndsvidenskaben oplyser, at jo mindre udviklet et menneske er, jo mindre indflydelse har sjælsstrålen – og jo mere dominerende er legemernes stråler. Årsagen er, at når et menneske identificerer sig med sin lavere natur, kan sjælens finere indflydelse ikke trænge igennem til bevidstheden, som er fokuseret i lavere vibrerende stof.

I de tidlige inkarnationer udvikler mennesket kun de lavere strålers egenskaber, og det er ikke muligt at registrere, om disse stråler er understråler af højere eller bagvedliggende kvaliteter. En stråleanalyse af en ung sjæl kan derfor give det indtryk, at det kun er legemernes stråler, der er aktive i dette menneske. Men på et tidspunkt begynder personlighedsstrålen og sjælsstrålen at tone frem samtidig, og så er det muligt at registrere, at legemerne har en bestemt overtone – personlighedens strålekvalitet. Og den har igen en bestemt overtone − sjælsstrålens kvalitet.

Konklusionen er, at jo højere udviklet mennesket bliver, jo kraftigere bliver de overordnede stråletyper. Identifikationen med legemerne aftager, og man udtrykker mere og mere den kvalitet, man inderst inde er.