Det periodiske system
Det periodiske system over grundstofferne er naturvidenskabens variant af elementlæren, men et grundstof i den nutidige betydning af ordet kan yderligere opdeles i atomare bestanddele, og det regner forskerne for en enestående og nutidig opdagelse. Men hvis man forstod, hvad de gamle kulturer og åndsvidenskaben mener, når de taler om et femte element, ville man også på dette område være nødt til at erkende, at man har erkendt nøjagtig det samme, som de gamle vismænd, blot ved hjælp at teknologiske metoder.
Elementerne og temperamenterne
De fleste traditionelle kosmologier taler om fire eller fem grundlæggende elementer. De græske filosoffer som eksempelvis Empedokles (ca. 490-430 f.Kr.) og Aristoteles (384-322 f.Kr.) identificerede fire grundlæggende elementer − jord, luft, vand og ild − og deres tanker blev grundlaget for vestlig tænkning om den naturlige (især "døde") verden. Og denne opfattelse herskede helt frem til frembruddet af nutidens kemi i det 18. århundrede. De fire elementer repræsenterede fire kvaliteter, der angiveligt havde tilknytning til årstiderne, temperamenterne, humøret, legemsvæskerne osv.
- Ildelementet havde forbindelse til sommeren, det koleriske og heftige temperament, den "gule galde" og leveren.
- Luftelementet havde relation til foråret, det sangvinske og optimistiske temperament, blodet og hjertet.
- Vandelementet var forbundet med vinteren, det flegmatiske og sindige temperament og lymfen.
- Jordelementet var tilknyttet efteråret, det melankolske og tungsindige temperament, den "sorte galde" og milten.
|