Luk øjnene op, og du vil se!
Men engang i en meget fjern fremtid vil også denne høje verden forgå, og dens beboere vil glide over i en sovende bevidsthedstilstand. Uanset hvor hengiven og selvopofrende en sjæl er, vil dens verden forsvinde (Tapaloka). Men hvis sjælen ikke er blevet realiseret, vil en tilbagevenden til inkarnation i en eller anden stofform være uundgåelig. Et menneskes bevidsthed kan kun komme til udtryk i en stofform, og når legemer af tættere stof går i opløsning, vil kun de subtile stofformer være tilbage. Hvis mennesket ikke er tilstrækkeligt udviklet, kan det ikke opfatte frekvenserne i det meget fine stof, og derfor vil det synke ind i en slags bevidstløshed, indtil andre verdener eller universet tilbyder et egnet redskab til den videre udvikling. Det er først, når et menneske har udviklet ægte og permanent sjælsbevidsthed, at det er fuldkomment identificeret med sin sjæl.

Muligvis vil nogle, der læser dette, tænke, at frigørelsen ligger så langt ude i fremtiden, det ikke vedkommer dem, for disse ophøjde tanker er ikke til nytte i hverdagen. Men det er en misforståelse af den enkle grund, at hvert eneste menneske dybest set er guddommeligt. Hvert eneste menneske er en levende sjæl. Når man begynder bevidst at arbejde sig væk fra umoral og ondskab, tager man det første skridt til virkeliggørelsen af den iboende sjæl. Man pudser vinduet, der lukker Solens lys ude. Når man med glæde kan gøre andre en tjeneste uden at føle sig stolt over sin egen hjælpsomhed, er man kommet et skridt nærmere til sjælens enhedsbevidsthed. Dette fravær af selvtilfredshed over gode gerninger giver genklang i sjælen. Hver gang personligheden vælger en højere glæde frem for en lavere − eller vælger en vanskelig men nødvendig løsning i stedet for en nem men utilstrækkelig, udvikles der ægte upersonlighed. Og når man er i stand til at overvinde utilfredshed og ikke lader sig påvirke af skuffelser, udvikler man disidentifikation.
Når man fokuserer opmærksomheden på det, man gør, og nægter at blive distraheret, praktiserer man kontrol over tankesindet. Når man bremser et vredt udbrud, praktiserer man kontrol over sine handlinger. Man udvikler tolerance, og afvikler tendensen til kritik af andre. En positiv og glad livsholdning udvikler udholdenhed i forhold til livets små bekymringer. Daglig meditation vil bringe et glimt af fred og styrke relationen til sjælen − den indre guddom. Der går ikke en dag, hvor der ikke er mulighed for at praktisere fred og harmoni. Disse ting er rundt omkring ethvert menneske hver eneste dag, men man opdager dem ikke på grund af uopmærksomhed.
Den daglige trummerum, de fælles opgaver, kræver blot viljestyrke, evne til at glemme sig selv og målrettet stræben mod dagligt at nærme sig sin egen sjæl. Uanset hvor man befinder sig, kan sjælen kontaktes og frigørelse kan opnås.
”Kære herre,” sagde Gehazis trofaste tjener. ”Hvis profeten havde bedt dig om at gøre nogle vigtige ting, ville du så ikke gøre det?” Kære læser. De vigtigste ting er de nærmeste, og det almindelige liv er fuld af enestående muligheder.
”Du er vejen. Se indad, du er sjælen.
Luk øjnene op, og du vil se!”

|