Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

INFORMATION OM SKABENDE MEDITATION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Info-Skabende-meditation-Esoterisk-instruktion

INFORMATION OM SKABENDE MEDITATION (4 af 9)


Ifølge åndsvidenskaben er der en mening med livet. Find formålet med dit liv. Skab din egen udvikling og bliv medskaber i livets udvikling.

INFORMATION OM SKABENDE MEDITATION (4 af 9)

VisdomsNettets

meditationsprogram

 

Meditationsprogrammet tilbyder et mangeårigt forløb. Det indledes med Skabende meditation til personlig og åndelig udvikling, og materialet giver detaljerede instruktioner til et meditationsforløb med nøgleord til første år. Forløbet vil derfor strække sig over mindst ét år – sandsynligvis mere. Derefter kan du tage fat på det videregående forløb − Skabende meditation for Den Nye Tidsalder − hvor du bliver en del af en verdensomspændende gruppe, der mediterer over de love og principper, som kan forvandle verden.

Forskellen på det grundlæggende og videregående forløb er dybest set det, man mediterer over. I begge meditationer anvendes en koordinering eller linjering, en meditation over et nøgleord og en forankring.

 

Skabende Meditation

− til personlig og åndelig udvikling

 

Formålet med det grundlæggende meditationsforløb er at indarbejde en fast rytme. Uden rytme – ingen meditation! Først skaber du rytme – herefter bevæger du dig gradvis men sikkert ind i din indre verden. Og med gradvis menes der gradvis. Der er ingen hurtige genveje i denne udviklingsproces. Derfor anbefales det, at du arbejder med denne del af forløbet, indtil rytmen og disciplinen er fast etableret. Rytmen hjælper dig med at skabe stabilitet i dit liv, og denne stabilitet gør det muligt at håndtere meditationens virkninger og resultater. Her er det vigtigt at pointere, at det ikke er VisdomsNettet eller andre, der hverken kræver eller forventer, at du skaber en meditationsrytme. Din meditation er alene et forhold mellem dig og din sjæl.

Du lærer ikke kun rytme. Ved at meditere på en række centrale sjælskvaliteter, skærper du din koncentrationsevne og indbygger samtidig kvaliteterne i din karakter. Der er udvalgt nogle af de mest centrale kvaliteter, som Buddha og Kristus lagde vægt på i deres liv og lære. Endelig er der taget afsæt i de prioriteringer, som er foretaget af Patanjali i raja yogaens grundindføring og af den tibetanske mester Djwhal Khuls vejledninger i Alice A. Baileys forfatterskab. I sin totalitet fremhæver de tolv nøgleord på denne måde grundelementer i den helt basale og uundværlige spirituelle grundtræning.

Nøgleordene eller kvaliteterne er i denne rækkefølge for første halvår:

  • Harmløshed
  • Sandfærdighed
  • Skelneevne
  • Ubundethed
  • Glæde
  • Medfølelse

For andet halvår er det:

  • Renhed
  • Tilfredshed
  • Upartiskhed
  • Sindsro
  • Kærlighed
  • Tjenestearbejde

Meditationen lærer dig på denne måde at skabe samklang med din sjæl og indarbejde kvaliteter, som både du selv og verden har brug for. Skabende meditation til personlig og åndelig udvikling er absolut grundlæggende, og rummer derfor ingen avancerede teknikker. Men i enhver videregående meditationsproces er det vigtigt at samarbejde med mere erfarne undervisere. VisdomsNettet har et samarbejde med blandt andet Meditation Mount (www.meditation.com) i Californien, USA, hvad angår det videregående forløb.

Artikel-Info-Skabende-meditation-Esoterisk-instruktion
Download-fil: INFO OM SKABENDE MEDITATION - Erik Ansvang


Artikel-Info-Skabende-meditation-Esoterisk-instruktion
Læsefil med vendbare sider: INFO OM SKABENDE MEDITATION