Mediumitet
Mediumitet er en af de ældste og nemmeste metoder til at få forbindelse med den usynlige verden. Både fra historiske beskrivelser og åndsvidenskabelige undersøgelser ved man, at metoden har været benyttet fra de ældste tider. Clairvoyante forskere har undersøgt både Atlantis’ enorme templer og det gamle Egyptens, Grækenlands og Roms helligdomme. De fortæller om medier − f.eks. sibyller og vestalinder − som stillede deres sensitive legemer til rådighed for ophøjede sjæle på de indre planer, som talte gennem dem, mens masserne lyttede i respektfuld tavshed. De kvinder, der blev uddannet som redskaber, var døtre af intelligente forældre. Kvinderne kom til templerne som små piger, og de voksede op indenfor tempelmurene i rene, harmoniske og hellige omgivelser. Der blev sørget omhyggeligt for, at de kun fik ren og sund føde, og man undgik at udsætte dem for negative påvirkninger og tanker. På grund af de strenge forholdsregler var det muligt for fremskredne sjæle at benytte kvinderne som talerør, uden at medierne selv blev udsat for nogen risiko.
Mediumitet består i, at æterlegemet let skilles ud fra det fysiske legeme, og dermed opstår der en trancetilstand. Evnen er som regel medfødt, og den er absolut ikke tegn på, at mediet er mere åndeligt udviklet end andre mennesker.
|