For at dokumentere overensstemmelsen i den proces, hvor et kosmos, et univers, et solsystem, et planetarisk væsen og et barn på Jorden fødes, kræver det en tydeligere forklaring. Har man kendskab til fysiologi, vil det være nemmere at forstå det. De, der har læst f.eks. Vishnu Purana eller andre Puranaer, kender den eksoteriske allegori om (den mandlig-kvindelige) Brahmas fødsel i verdensægget, Hiranyagarbha[1], der er omgivet af verdensæggets syv områder eller rettere bevidsthedsplaner. I formens og stoffets verden bliver det til syv og fjorten lokaer[2].

Uden at røbe hinduernes hemmeligheder, kan man oplyse, at de i umindelige tider har sammenlignet både Universets og Solens "moderskød" med kvindens. Om det første siges der: "Moderskødet er så stort som Meru"[3], og – "de fremtidige vældige oceaner lå slumrende i urhavet, som fyldte dets hulrum, kontinenterne, havene og bjergene, stjernerne, planeterne, guderne, dæmonerne og menneskeheden. I sine ydre og indre lag lignede det i sin helhed kokosnødden, der indvendig er fyldt med frugtkød og udvendig er dækket af skal og bark." I et vers i Vishnu Purana tilføjes det, at Meru var fosterhinden og de andre bjerge var årehinden.[4]

_________________________________

[1] Hiranyagarbha betyder bogstaveligt "den gyldne livmoder" eller "det gyldne æg", men det skal forstås i betydningen "det universale kim", som er kilden til Universets skabelse. Upanishaderne kalder det "sjælen i Universet" eller Brahman og forklarer, at Hiranyagarbha flød rundt i tomhed, mørke og ikke-eksistens. Derefter brød Hiranyagarbha i to halvdele (dannelsen af dualitet). I klassisk hinduisme er Hiranyagarbha et navn på Brahma, fordi Brahma blev født af et guldæg.

[2] Loka er betegnelsen for verdener, sfærer eller planer. Ordret betyder loka en "lokalitet", en region eller et fjernt sted.

[3] Meru – også kaldet Sumeru, "storslåede Meru" – er gudernes hellige bjerg i hinduistisk, buddhistisk og jainistisk mytologi og anses for at være centeret for alle fysiske og åndelige universer i stil med det græske Olympos – "Verdensbjerget". Meru betragtes som hjemsted for Brahma og andre guddomme.

[4] Årehinden er en tynd, blodrig hinde, som sidder mellem senehinden og nethinden. Den forsyner den ydre del af nethinden med ilt og næring.

_________________________________