Alle aspekter i skabelsen udvikler sig i retning af deres arketype. Den fuldkommenhed, som de enkelte aspekter til sidst vil opnå, og som er resultatet af evolutionsprocessen, findes allerede latent i det enkelte aspekt, og det angiver udviklingsretningen. Formålet med processen er en frigørelse eller åbenbaring af det, der hele tiden har ligget skjult i den enkelte.

Det er det, der menes med åndelig fuldkommenhed. Fuldkommenheden er en naturlig frugt af det guddommelige frø, der findes i hvert enkelt menneske. Åndsvidenskaben oplyser, at den guddommelige gnist eller det guddommelige frø findes, og på et tidspunkt, når tiden er moden, begynder frøet at spire og vokse. Og væksten medfører blomstring og frugtsætning.

H.P. Blavatsky oplyser, at udviklingen er trefoldig. Der løber tre tråde gennem udviklingen. Den ene er udviklingen af den stoflige form. Den anden er udviklingen af intellektet – den psykiske udvikling. Den tredje er den åndelig udvikling, som er udfoldelsen af det, der allerede er til stede, for ånden er der altid …

Vækst, blomstring og frugtsætning af det guddommelige frø kan ikke fremprovokeres. Væksten skal ske af sig selv og absolut frivilligt. Den kan ikke skabes med viljens hjælp. Frøet, som rummer en uendelighed af muligheder, kommer til udtryk i forskellige former for harmoni, og blomstringen i det enkelte menneske repræsenterer den individuelle form for harmoni. Det åndelige menneske er blomsteragtigt i sin natur i overensstemmelse med den energi, det udstråler. Det er blomsteragtigt, med mange kronblade, der enten har foldet sig ud og står i fuldt flor eller lukker sig som lotusblomsten, der i indisk litteratur bruges som et symbol på åndelig skønhed og visdom.

Den ene adept adskiller sig fra den anden i udseende og på nogle områder også i sin natur. Selvom adepterne er i besiddelse af den samme visdom, skønhed og kraft, er de alligevel forskellige. Gennemsnitsmennesket i sin generelle formløshed adskiller sig ikke særligt fra andre mennesker i deres indre natur, men hver enkelt adept har sin egen kvalitet. De har en udstråling, der minder om en unik duft. Det kan være svært at forstå karakteren af adepternes særpræg, men hvis man er i stand til at fornemme, hvor anderledes den er, får man et svagt billede af et menneske, der kaldes en adept.