Mange behandlingsmetoder dækkes af betegnelsen ”håndspålæggelse”, men de omfatter alle overførsel af vitale og muligvis også åndelige energier til patienten fra terapeuten via hænder, åndedræt eller ganske enkelt tilstedeværelsen. Overførslen finder nogle gange sted uden at terapeuten ved, hvad der sker, men det er ikke et fænomen, der altid har en psykologisk årsag, for det viser sig ofte som en kanalisering af store mængder fysisk livskraft via lægen og patienten, uden at nogen af parterne er klar over, hvad der sker. Nogle gange sker overførslen udelukkende, fordi den ene part har et overskud af vital energi, som udsendes automatisk og uden bevidst styring.

Terapeuter, der bruger behandlingsmetoder af den art, trækker på mange forskellige energikilder. De kan f.eks. bruge deres egne personlighedskræfter plus et tilskud af den latente og altid tilgængelige vitalitet i atmosfæren, men enhver stærk, magnetisk ”healer” har efter al sandsynlighed hjælpere i den usynlige verden, og de er som regel devaer og ikke mennesker. I alle tilfælde, hvor terapeuten ikke selv bliver fuldkommen udtømt, dannes der en kanal for naturlig livsenergi fra en eller anden kilde. Nogle gør det ved at forestille sig, at den kommer fra et sted uden for dem selv, og at ukendte hjælpere overfører den via dem, mens andre etablerer en forbindelse til deres højere bevidsthed og skaber den nødvendige livsenergi ved hjælp af åndedrættet og ved bevidst at åbne sig for helbredende strømme på de forskellige planer.

Det vil derfor sige, at der findes mange forskellige former for terapeuter, som bruger ”håndspålæggelse” af en eller anden art. Der er den energiske, fysiske type, som trækker på de naturlige vækstkræfter i jorden blandet med en temmelig ”tung” og kraftig psykisk energi – ofte helt ren og klar, men med en langsommere vibration end de andre. Det kan være oprigtige mennesker, som ikke desto mindre bruger de vitale energier, der er forbundet med de almindelige vækstprocesser i naturen. Derfor virker deres behandling kun på nogle patienter.

Andre terapeuter bruger de finere livsenergier, der navnlig er knyttet til menneskets tanker og følelser. Energierne er ikke nødvendigvis mere åndelige, for hele naturen er en manifestation af det guddommelige liv, men behandlingen har en noget mildere og blidere karakter, og derfor vil den have en effekt over for en anden type patienter. Forskellen består i bølgelængden, på samme måde som der er forskel på en behandling med infrarøde og ultraviolette stråler.

Der findes også ”healere”, der arbejder effektivt på de mentale og åndelige planer, selv om de som regel også skaber en øget tilstrømning af vitalitet til patienten. Her er de fysiske resultater sekundære og skyldes en eller anden indre justering. Det egentlige problem er blevet løst på sit eget plan, og befrielsen fra de indre forstyrrelser og konflikter resulterer i en friere gennemstrømning af energi i kroppen. Den form for dybtgående ændring af psyken har meget større chance for at skabe en varig helbredelse end en behandling, der udelukkende fokuserer på den fysiske organisme.