Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

HELBREDELSENS MYSTERIUM
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Helbredelsens-mysterium

HELBREDELSENS MYSTERIUM (30 af 33)


Lægevidenskabens psykologi-psykiatri ser inde fra mennesket og ud, og medicin-kirurgi, ser det som fysiske mekanismer, biokemi. For naturhelbredere er det energi.

HELBREDELSENS MYSTERIUM (30 af 33)

Selvhelbredelse

 

Helbredelsens-mysterium-31

 

Det skulle nu være helt klart, at al helbredelse strengt taget er selvhelbredelse. Lægerne kan ændre stofskiftet og påvirke nerveaktiviteten. Psykologerne kan løse dybtliggende konflikter og fikseringer. Magnetiske behandlinger kan fjerne blokeringer i den vitale energistrøm. Men hvis ikke patienten selv hjælper med i processen, vil det ikke være muligt at opnå en varig helbredelse. Patienten vil enten vende tilbage til de oprindelige symptomer eller udvikle nye.

Ofte er det patienten selv, der – sandsynligvis ubevidst – blokerer alle forsøg på at helbrede. På overfladen giver patienten måske udtryk for ønsket om at blive rask, men dybt inde findes impulser til at trække sig tilbage fra livet, behov for at blive passet og plejet, eller en indre konflikt, der bremser den helsebringende strøm af psykiske og dermed også fysiske energier. Men det er når den ydre behandling falder sammen med en indre justering, at ”miraklet” sker – at patienten, udrustet med et nyt syn på livet, kaster sin selvskabte invaliditet overbord og bliver et aktivt og ydende medlem af samfundet.

Det medfører, at man, for at kunne helbrede sig selv, skal være i stand til at bevare sit positive syn på livet og i højere grad trække energi fra de dybere lag i sig selv end fra kilder uden for sig selv. Ydre hjælpemidler som sund kost, motion, korrekt åndedræt og medicinsk behandling kan være nyttige, men inderst inde består helbredelsen i en erkendelse af det uudtømmelige reservoir af kraft, fred og psykisk vitalitet i sit eget indre.

Det er klart, at man, hvis man vil bevare helbredet – på trods af faktorer som dårligt helbred, kampen for at overleve i et overfyldt boligområde eller en arbejdsplads fuld af usympatiske kolleger – skal have regelmæssig kommunikation med sin højere bevidsthed. Kommunikationen kan være ubevidst som hos uselviske forældre eller pligtopfyldende læger og sygeplejersker, der fysisk udmattede kæmper sig igennem en epidemi uden at bryde sammen. Eller den kan være bevidst og have form af bøn, meditation eller kontemplation.

Mennesker, der drives af frygt, konforme vaner og utilfredsstillede begær, vil ofte udfolde en dæmonisk energi. De snakker uafbrudt og farer rastløse omkring i årevis, men kan så pludselig falde døde om eller blive invalide, når nervesystemet bryder sammen. Selvhelbrederen har kontakt med en langt rigere livsstrøm, for kilden er den indre lysets deva, som får sin energi fra den uudtømmelige kilde til alt, og det giver anstrengelserne et præg af en blid styrke. Kilden er absolut uudtømmelig, men det kræver et roligt tankesinds skelneevne at bruge den med intelligens og omtanke.

Artikel-Helbredelsens-mysterium
Download-fil: HELBREDELSENS MYSTERIUM - The Medical Group


Artikel-Helbredelsens-mysterium
Læsefil med vendbare sider: HELBREDELSENS MYSTERIUM