13. Mediter
En discipel er udholdende. En discipel opfører sig ikke som en hare. En hare hopper først i én retning og derefter en anden.
En discipel mediterer dagligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal sidde en halv time hver morgen og meditere. Det vigtigste er at etablere en rytme. Mediter mindst ét minut, men gør det hver dag. Rytme er vigtigere end længde. Man kan f.eks. sætte sig før Solen står op og sige til sjælen: ”Jeg vil være et godt menneske i dag. Inspirer mig, oplad mig, oplys mig …”
Hvis man er en fremskreden discipel, skal man praktisere 10-15 minutters mental meditation hver dag. At meditere er ikke at fantasere. Det er heller ikke at sige mantraer. Meditation er videnskabelig koncentreret tænkning. Meditation er studiet af årsag og virkning. Meditation består i at stille spørgsmål og søge efter svar til gavn for menneskeheden.
|