Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIDELSE - betydning & formål
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant

LIDELSE - betydning & formål (4 af 10)


Lidelse er ikke altid det, man tror, den er. Det, der piner, plager og nedbryder personlighedens liv, er ofte en befriende faktor, hvis lidelsen forstås rigtigt.

LIDELSE - betydning & formål (4 af 10)

Instinkt og intelligens

 

Det er en vigtig åndsvidenskabelig oplysning, at astrallegemet er en legeme, som mennesket har fælles med dyrene. Men samtidig adskiller dyrene sig på en gådefuld måde fra mennesket. Dyrene slipper for de lidelsesfulde oplevelser af det, der i deres natur kaldes instinkt, hvorimod mennesket konstant erfarer lidelse indtil det lærer selvkontrol. For dyrene er det en medfødt egenskab, der er arvelig, som det kaldes, når man taler om instinkt. Derfor slipper dyrene i stor udstrækning for lidelsens erfaring. Det er et faktum.

Når man hører en påstand om, at noget er et faktum, har man krav på en forklaring. Og årsagen er faktisk indlysende. For at undgå misforståelser, er det nok vigtigt først at oplyse, at det er almindeligt til en vis grad at overdrive de højerestående dyrs instinktive evner. I de laverestående dyr er instinktet næsten totalt dominerende. I de højerestående dyr er instinktet mindre dominerende end i de laverestående, og de højerestående dyr har behov for at kombinere instinktet med nogle erfaringer, for at instinktet kan fungere som en sikker guide for dem. Og når instinktet styrer i dyreriget, og når der kræves logik og fornuft i menneskeriget, er årsagen, at mennesket ikke udelukkende er styret af følelsesnaturen eller astrallegemet, for hvis astrallegemet det var eneste bevidsthedsredskab for mennesket, ville det være styret af en ekstern lov ligesom dyrene. Den eksterne lov ville styre mennesket og sørge for, at det udelukkende følte sig tiltrukket af ting, der var sunde og gavnlige, og det ville automatisk undgå alt det, der var usundt og farligt. Men inde i mennesket er der en individuel sjæl. Den er et aspekt af ånden (monaden), og derfor er mennesket ikke tvunget af en ydre lov, men udvikler sig på grundlag af en lov, der styrer indefra. Mennesket kan foretage frie valg, for det er ikke tvunget til at handle i overensstemmelse med ydre lovmæssigheder på samme måde som mineralriget, planteriget og dyreriget. Grupper af dyr styres af en gruppesjæl, men i menneskeriget foregår udviklingen individuelt. Udviklingen sker derfor ikke længere samlet eller kollektivt som i dyreriget. For at udviklingen i dyreriget kan foregå ensartet og effektivt, skal den være under kontrol af en ekstern lov. Mennesket har taget evolutionen i egen hånd. Menneskets udvikling sker på grundlag af erfaring og ikke af tvang, for på det nuværende niveau i evolutionen er ånden (monaden) blevet individualiseret ved skabelse af en individuel sjæl på kausalplanet, og den reinkarnerende sjæls akkumulerede erfaring har erstattet det, man kan kalde den obligatoriske undervisning i de lavere naturriger.

Det er derfor tilstedeværelsen af ​​manas eller tankesindet i mennesket, der gør oplevelsen af lidelse til en nødvendig en del af uddannelsen i livets skole. Mennesket kan forholde sig til årsag og virkning. Det er i stand til huske. Det er i stand til at sammenligne. Det er i stand til at se relationerne mellem de begivenheder, der skaber hændelsesforløb. Og fordi mennesket har et tankesind og evnen til at tænke, er det i stand til at tage ansvaret for sin udvikling i egen hånd. På den måde samarbejder mennesket med naturen. Mennesket er ikke længere en beskeden mursten i naturens bygningsværk, men en ansvarlig bygherre, der deltager i opbygningen af helheden.

Uddannelsen er baseret på lidelse, der påvirker tankesindet og bearbejder skelneevnen via astrallegemet og følelseslivet. Viden og indsigt i lovmæssighederne i det ydre univers vokser derfor gradvis. I den nuværende udviklingsfase er lidelse udtryk for, at mennesket kolliderer med naturlovene. Menneskets forsøger at bryde loven, med det vil aldrig lykkes, og lidelsen medfører viden om den ubrydelige lov, og på den måde vejledes og uddannes den lavere natur ved hjælp af den konkrete tænkning og logiske intelligens.

Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Download-fil: LIDELSE - betydning & formål - Annie Besant


Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Læsefil med vendbare sider: LIDELSE - betydning & formål