Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIDELSE - betydning & formål
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant

LIDELSE - betydning & formål (7 af 10)


Lidelse er ikke altid det, man tror, den er. Det, der piner, plager og nedbryder personlighedens liv, er ofte en befriende faktor, hvis lidelsen forstås rigtigt.

LIDELSE - betydning & formål (7 af 10)

Fra det fysiske til det mentale

 

I begyndelsen tænker mennesket ikke på sin evige ånd, selvom det er uddannelsens mål i livets skole. Det lærer først at vende opmærksomheden fra det fysiske til det mentale – fra det sanselige til det intellektuelle. Følelser og tanker er nært relateret, men tankesindet er overordnet følelsen, og sammenlignet med den astrale natur, er den mentale natur mere uomskiftelig end de glæder, det fysiske legeme kan give. Og i evolutionens langsomme forløb, er det en lektie, der læres længe før mennesket får kontakt med erfaringerne på åndens plan og bliver en højere åndelig skabning. Det sker først, når mennesket har lært at beherske den dyriske side af sin natur og opleve tilfredsstillelse ved at bruge tankesindet og intelligensen. Det medfører bl.a., at glæden ved skønhed og æstetik overskygger kroppens glæder. Glæden ved intelligente tankeprocesser bliver mere attraktive end de glæder, der stammer fra lavere sanser.

På den måde udvikler mennesket sig i nutiden. Det overordnede arbejde i menneskehedens udvikling på nuværende tidspunkt – og her er der tale om gennemsnitsmenneskets udvikling – er ikke udviklingen af ​​det åndelige aspekt i mennesket. Udviklingen fokuserer stadig på forbindelsen mellem det relativt permanente i forhold til sanserne, kroppen og det forgængelige, hvor mennesket stadig aktivt fokuserer sin vågne bevidsthed. Livets skole lærer derfor gennemsnitsmennesket at vende sine ønsker fra det forgængelige til det relativt permanente. Det skal lære at forædle tankesindet, intelligensen og den kunstneriske side af sin natur, i stedet for at søge tilfredsstillelse af sanserne, for det er en tilbøjelighed, mennesket har til fælles med dyreriget.

De mennesker, der ønsker at hjælpe med menneskehedens evolution, forsøger at fjerne opmærksomheden fra ydre fænomener og kroppens begær, og træne sig selv i at fokusere på idéer og visioner i tankesindet. De stræber efter det forholdsvis permanente – selvom det også på et tidspunkt vil blive betragtet som midlertidigt – men det er stadig et skridt opad eller fremad, for det løfter opmærksomheden væk fra kroppens begær og op til tankesindets idéer og billeder, som er et aspekt i erkendelsen af ​​sjælen, som trækker mennesket væk fra sanserne og fastholder det et stykke tid i mentallegemet.

Tanker kommer og går, og derfor beskæftiger mentallegemet sig også kun med noget, der er forbigående. Spørgsmålet er derfor, hvor stor gevinsten er, når menneskets kamp med kroppen bare løfter opmærksomheden fra det forgængelige begær til den forgængelige intelligens – fra de ydre sanser til et indre redskab.

De fysiske sanser er begrænsede. De metafysiske eller højere sanser og tankesindet er næsten ubegrænsede. Der er eksempelvis ingen konflikt mellem mennesker på grund af de højere evner, for et menneske får ikke sine evner reduceret, fordi et andet menneske har erhvervet sig flere eller højere evner. Et veludviklet intellekt eller en stor kunstnerisk begavelse er ikke baseret på, at andre fratages en del af deres intellekt eller kunstneriske sans. En højere fokusering vil medføre, at menneskeheden udvikler sig fra konkurrence til samarbejde. Mennesket lærer derfor lektien om broderskab. Det lærer, at når intellektet vokser, bliver man i stand til at give mere, og samtidig bliver trangen til misundelse mindre. Mennesket er på vej opad mod en højere form for liv, hvor alt drejer sig om at give, og hvor ingen ønsker noget til sig selv. For på mentalplanet og på astralplanets ​​højere underplaner, er der ikke behov for misundelse, for alle kan dele alt, hvad de har, og efter at man har delt med andre, vil man opleve, at man blev rigere og ikke fattigere at give.

Men selv når det konstateres, vil man opdage, at det heller ikke giver tilfredsstillelse, for selvom der er tale om et finere begær, så er det stadig et begær. Det er sandsynligvis en udtalelse, der kræver eftertanke. Realisering af det princip, der nu skal forklares, afhænger af det enkelte menneskes retning i livet. Hvis man tilstræber tilfredsstillelse af begær, vil man aldrig finde lykken, for ethvert ønske, der tilfredsstilles, afløses af et nyt ønske. Og jo flere ønsker, der tilfredsstilles, jo flere og jo større ønsker vil det være nødvendigt at tilfredsstille, for at begærene kan mættes. En gammel tekst siger:

 

”At forsøge at slippe af med et begær

ved at tilfredsstille begæret,

svarer til at forsøge at slukke en brand

med smeltet smør”.

 

Det er et tankevækkende ordsprog, der er værd at huske. For hvis man ikke kan blive lykkelig med den metode, så er det store flertal i menneskeheden – især i de civiliserede lande – på den forkerte vej. De vil aldrig nå deres selvvalgte mål ad den vej, de har valgt.

Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Download-fil: LIDELSE - betydning & formål - Annie Besant


Artikel-Lidelse-betydning-&-formål-Annie-Besant
Læsefil med vendbare sider: LIDELSE - betydning & formål