I udviklingens lange løb har Hierarkiet sendt budbringere, som har holdt lysets fakkel højt i en dyster verden. Enkelte var regulære fyrtårne i fortidens mørke, men de er næsten glemt i den teknologiske verdens informationsstrøm. En af den egyptiske kulturs største skikkelser er den græsk-egyptiske næsten mytologiske figur Hermes Trismegistos – den tre gange store Hermes, som grækerne kaldte ham. I Egypten var han kendt som visdomsguden Tehuti (billedet th.), som grækerne kaldte den guddommelige Thoth. Han var en ophøjet skikkelse i rækken at Verdenslærere, som skulle give datidens verden et åndeligt løft, der skulle række helt op til nutiden. Hans visdom blev nedfældet i 42 skriftruller, der blev kaldt Corpus Hermeticum, kendt som den hermetiske lære. Det er sandsynligvis den mest dybsindige visdom noget menneske har skænket verden.

Man ved ikke meget om den historiske Hermes. Man mener, at han levede ca. 1.500 år f.Kr. Hans visdom blev sammenblandet med en anden historisk skikkelse – den bibelske Moses, der var egyptisk tronarving. Det blev hans skæbne at føre israelitterne ud af Egypten. Moses, som selv var indviet i de egyptiske mysterier, skabte angiveligt den første religion, der var baseret på monoteismen – én Gud, der skulle repræsentere syntesen af de mange guder, der i tidens løb havde præget den egyptiske religion.

Det siges, at Moses var skaberen af det første alfabet, som hele den vesterlandske kultur bygger på. Det er dybtgående og detaljeret beskrevet af den danske forsker Ove von Spaeht, der i sin forskning har afdækket mysteriet om Moses – tronarvingen til faraos trone, men som blev manipuleret fra magten af de magtfulde Amon-præster.

Moses var forfatter til de 5 Mosebøger, som er grundlaget for Det Gamle Testamente i Bibelen. Hans tanker er grundlaget for de tre religioner, der dominerer store dele af den vestlige religiøse verden i dag: Kristendommen, Islam og jødedom.