NY TID. NY ØKONOMI.

Af Willis Harman

(Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

Du kan frit downloade artiklen "NY TID. NY ØKONOMI." af Willis Harman. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

NY TID. NY ØKONOMI.

Der er stort set altid underliggende økonomiske problemer bag verdens politiske og militære konflikter. Verdens rigdomme er ulige fordelt. Nogle nationer har i overflod, mens andre mangler selv det mest livsnødvendige, og derfor er der naturligvis spændinger og kriser, som kan bryde ud i terror og krig. Det er derfor indlysende, at hvis de økonomiske problemer løses, og alle mennesker får dækket deres grundbehov, vil krig stort set være utænkelig. Lighed og balance er forudsætningen for at etablere et velfungerende verdenssamfund, der er baseret på rigtige menneskelige relationer.

Verdens nuværende økonomiske system er ikke udtryk for en gennemtænkt teori om, hvordan det skal opbygges og fungere. Systemet er selvgroet, og det er vokset frem i takt med de dramatiske sociale omvæltninger i Vesteuropa. Derfor er man nødt til at forstå helheden, hvis man vil forstå det økonomiske system.

Der skete noget vigtig efter den industrielle revolution i 1800-tallet, for inden for landbruget var der en kraftig reduktion af arbejdskraften. I USA faldt den fra ca. 90% i begyndelsen af 1800-tallet til nogle få % i 1980’erne. Den arbejdskraft, der blev tilovers pga. mekanisering, blev løbende overført til de nye industrier og markeder. Men i forbindelse med den store depression i 1930’erne og udbruddet af Anden Verdenskrig opstod der omfattende arbejdsløshed. Problemet blev imidlertid delvis løst af efterkrigstidens våbenkapløb.

I begyndelsen af 1960’erne oplevede verden det store EDB-gennembrud – og computerne truede med automatisering og arbejdsløshed. Men den nye informationsindustri voksede i et overraskende højt tempo, og igen var et nyt erhvervsområde i stand til at opsuge den ledige arbejdskraft. I nutidens USA er mere end halvdelen af arbejdsstyrken beskæftiget med informationsbehandling, og mindre end en fjerdedel er beskæftiget med produktion.

Overgangen fra industrisamfund til informationssamfund har imidlertid langt større konsekvenser end mange er klar over, for de grundlæggende begreber inden for økonomi, forretningsliv, ansættelsesforhold og social tænkning er alle resultater af et industrisamfund, der er baseret på produktion. Industrisamfundets værdibegreber betragter økonomisk produktion som samfundets grundlæggende mål, og det enkelte menneskes forhold til samfundet er derfor forretningsmæssig og joborienteret. Problemet er, at det fremtidige samfunds primære ressourcer er information, viden og visdom, og det er ikke varer som eksempelvis tomater eller biler. Viden er ikke varer, der kan stilles på hylderne, prissættes og sælges på samme måde som produkter. Derfor er der ingen grund til at tro, at industrisamfundets forældede begreber passer til den nye situation i et videnssamfund. Det er helt usandsynligt, at det globale system i sin nuværende form kan overleve på længere sigt. Det fører sandsynligvis heller aldrig til et økologisk og socialt tilfredsstillende verdenssamfund.