Muligheden for telepati mellem grupper, der arbejder sammen om at realisere de planer, som det er deres hensigt at virkeliggøre i samarbejde, kræver, at der desuden er andre forhold, som skal opfyldes. Det er det Alice A. Bailey kalder telepatiens anden lov.

Telepatiens anden lov handler om samspillet mellem mange tankesind, og hvordan telepatien lettere kan opfattes af den fysiske hjerne. Når en gruppe samles om et bestemt formål, styrkes den telepatiske forbindelse mellem dem betydeligt. Fælles tænkning og fokusering løfter gruppens telepatiske kapacitet til store højder. Derfor er det en stor opgave at finde de mennesker, der ønsker at arbejde (tænke) aktivt på samme formål, som man selv er fokuseret på. Og telepatien virker, uanset om man tror på telepati eller ikke.

En tredje central faktor, der virker fremmende for telepatisk udveksling, er tilstedeværelse af kærlighed, der knytter relationerne sammen. Kærlighedskraft er en fundamental bærebølge, der muliggør telepati. Derfor er det vigtigt at udvikle kærlighed og bl.a. undgå en kritisk holdning til de mennesker, man ønsker at have telepatisk kontakt med. Kritik og uvenlige tanker virker som en barriere, der afviser og frastøder impulser fra samarbejdspartnere – og for dens sags skyld fra alle andre.

Med kærlighed tænkes der ikke på egoistiske, begærlige eller lidenskabelige følelser eller sentimentalitet, men på en ånd af venskab og fællesskab, der udspringer af et forenet ønske om at gøre godt.