Det, der muliggør telepati, er det æteriske plans formidlende egenskab. Men det er vigtigt også at inddrage de øvrige legemer og bevidsthedsplaner, som udgør menneskets totalitet, for de spiller en særdeles vigtig rolle i videnskaben om telepati. Alice A. Bailey kommer med et helt centralt udsagn i Telepathy:

”Sensitivitet over for indtryk kræver

skabelse af en magnetisk aura,

som de højeste inspirationer og indtryk

kan påvirke”.[1]

Det er med andre ord karakteren af magnetismen i menneskets aura, der gør det muligt at modtage indtryk fra dybere kilder. De bevidsthedsplaner (frekvenser) mennesket normalt fungerer på, afgør hvilke form for telepatiske indtryk, der kan modtages. Magnetismen bestemmes især af astrallegemets og mentallegemets udvikling, og derfor er der behov for en kort definition af auraen.

Her er det nok at oplyse, at auraen består af personlighedens tre legemer, som i mere eller mindre grad gennemstrømmes af sjælens bevidsthed fra sjælens eget plan – kausalplanet. Det er vigtigt at skelne mellem den mindre del af sjælen, der er inkarneret og virker som bevidsthed i personligheden, og som derfor er fængslet og begrænset af personlighedens legemer, og den større del af sjælen, som befinder sig på det højere mentalplan, der kaldes kausalplanet eller årsagsplanet, hvor sjælen er uberørt af forholdene i de tre lavere verdener. Auraen er derfor et inkarneret fragment af den overskyggende sjæl. Auraen er sammensat af æterlegemets udstråling, der legemliggør tre energityper plus prana-energi. Man må huske, at alle indefra kommende bevidsthedsstrømme mødes på det æteriske plan, hvor der skabes en stærk udstrålende faktor. Den består af:

Den astrale aura er den mest dominerende på menneskehedens nuværende udviklingsniveau, men på et tidspunkt vil dominansen helt forsvinde pga. den mentale indflydelse. Den lavere følelsesnatur vil blive erstattet af sjælens kærlighedsnatur, der virker gennem astrallegemet.

Den mentale aura er et redskab for en sensitiv responsmekanisme, som den inkarnerede sjæl benytter for at modtage og sende indtryk:

1. Fra sjælen på dens eget plan – kausalplanet
2. Fra sanserne
3. Fra omgivelserne

De åndelige telepatiske evner udvikler sig helt automatisk, efterhånden som mennesket udvikler en magnetisk aura, der bringer de sjælelige idéer ind i tankesindet. Magnetismen opstår som følge af sjælskontakt, og den er et resultat af kærlighedsnaturens udvikling i personligheden.

Det menneske, der har lært at fokusere sin bevidsthed på mentalplanet i vågen tilstand og ikke lader sig rive med af spontane følelsesstrømme, påkalder uafbrudt – som følge af auraens magnetisme – de højere verdeners idéer og kræfter. Mennesket bliver et fokuspunkt for åndelig energi, der som en sendemast udsender kraftfulde energier til nær og fjern.

Måske er det på sin plads at give en kort opsummering af telepatiens grundelementer som basis for det efterfølgende:

1. Ethvert menneske er i konstant telepatisk kontakt med sine omgivelser pga. æteren.

2. Der findes to former for telepati:

• Den indre kommunikation mellem de forskellige instanser i mennesket – herunder sjælen, tankesindet, følelserne og den fysisk/æteriske hjerne.
• Den ydre telepati med andre skabninger – inkarnerede eller diskarnerede.

3. Mennesket modtager de telepatiske indtryk via et af fem centre.

4. Kvaliteten af auraens magnetisme og bevidsthedens udvikling bestemmer hvilke former for telepati, man er modtagelige for, fra hvilke planer de udgår, og gennem hvilke centre de modtages.

Til ovenstående skal det tilføjes, at forskellen på de telepatiske indtryk og dem man får som f.eks. clairvoyant, er, at der ikke er involveret sansninger af f.eks. farver, symboler og stemmer. Den telepatiske kommunikation opleves som en spontan erkendelse af et bevidsthedsindtryk. Det er den umiddelbare registrering af en tanke eller følelse, der formidler et budskab.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey, Telepathy, p. 95

_________________________________