Tilværelsens skjulte sider
Solens bane over himlen fra øst til vest i de tolv dagtimer symboliserer det fysiske liv, og når Solen synker under horisonten og forsvinder ud af syne, bevæger den sig ”ud af dagen” og fortsætter sin usynlige vej gennem de tolv nattetimer, der symboliserer det ikke-fysiske liv. Men Solen (symbolet på livet) viser sig som bekendt igen den efterfølgende morgen. Den ”genfødes” ligesom mennesket. Solen giver liv og lys til en ny dag. Mennesket får mulighed for at leve og få oplysning i et nyt liv.
Hensigten med indvielserne var at give neofytterne indsigt i livets skjulte dimensioner og bevidsthedsplaner, der blev symboliseret i de tolv nattetimer, hvor Solen og livslyset var ude af syne. Derfor måtte neofytterne ”dø”. Ligesom Solen måtte de ”gå ud af dagen”, som de gamle egyptere kaldte dødsprocessen. De måtte forlade det fysiske legeme, og i usynlige legemer gik de ”ind i natten”. Men de ”genopstod” efter den kontrollerede nær-død-oplevelse, for efter tre dage vendte de tilbage ved solopgang. De vendte tilbage til det fysiske legeme og blev ”genfødt” som indviede. Indvielsens oplevelser var derfor principielt identiske med dødens oplevelser. Den afdøde og neofytten bevæger sig gennem de samme regioner i de skjulte indre verdener. Den største forskel var tidsintervallet. Den indviede vendte tilbage til kroppen efter tre døgn. Den afdøde vender tilbage til en ny krop efter en længere periode i livets usynlige dimensioner.
Men denne viden i hukommelsen, er der nu baggrund for at tage med på en rejse ”ud af dagen” og fornemme indvielsens oplevelser, som de beskrives af den egyptiske neofyt eller farao, som fortæller om de indre oplevelse med disse ord:
|