Skarabæen
Skarabæen og Khepera
Solen blev afbildet som en bille (en skarnbasse) i Ras solbark, som man kaldte ”årmillionernes bark”. Billen eller skarabæen hed Khepera, og den var et aspekt af solguden Ra. Khepera i solbarken gav fødsel til alle skabninger. Khepera var også symbol på genfødsel. Ordet Khepera er afledt af udsagnsordet ”kheper” eller ”khopru”, der betyder ”at blive til” eller ”at blive genfødt”. På samme måde som skarabæen, løfter Solen sig fra jorden for at stige op på himlen, som om den havde vinger. Den vingede solskive er blot en anden version af skarabæen og ægget, som har relation til menneskets genfødsel, men også til menneskets åndelige regenerering. Egypterne placerede blå eller grønne skarabæer i stedet for hjertet i alle mumierne, mens hjertet blev anbragt i en kanopekrukke.
Khepera bestod af to stavelser − Khepe-Ra. Det viser, at Khepera symboliserede et aspekt af solguden Ra. Khepera var derfor ikke identisk med Ra (Sollogos eller denne ufattelige bevidsthed, der benytter Solen som sit fysiske legeme), men en egenskab, der var forbundet med Ra. Ra symboliseredes med selve solskiven, og Khepera repræsenterede solskiven i bevægelse over himlen.
I mennesket kunne Ras bark symbolisere åndens eller monadens auriske sfære – dvs. det højeste eller dybeste niveau i mennesket. På et lavere niveau kunne Ras bark symbolisere sjælens legeme, der rummer sjælens kræfter og kvaliteter. Og Ras bark kunne desuden symbolisere det fysiske legeme. Man kan derfor se, at de gamle egyptere fortolkede Ras bark som stof og legeme, der rummer, beskytter og isolerer det iboende liv på alle niveauer fra det højeste til det laveste − fra det åndelige plan til det fysiske. I barken vises den himmelske skarabæ, der symbolsk set rullede solskiven foran sig. Solskiven symboliserede livet og bevægelsen i kosmos. På det menneskelige niveau symboliserede solskiven sjælen, der cyklisk fødes, lever, dør og genfødes eller reinkarnerer. Khepera svarer til den åndsvidenskabelige betegnelse for Solens 3. aspekt – fohat. Åndsvidenskaben oplyser, at skarabæen (Khepera), der former og ruller en møddingkugle og lægger sine æg deri, kan sammenlignes med, at fohat indpoder de skabende spirer og det afgrænsede udviklingsområde for det kommende Univers gennem atomer, planeter og Solen, og det var sandsynligvis den symbolik, de gamle egyptere ønskede at udtrykke ved hjælp af skarabæen og dens specielle adfærd.
|