Aben
Tehuti, Tehuti-aben og bavianen
Egyptologen Gaston Maspero mener, at abernes vane med at samle sig i flokke, mens de ”snakkede” højlydt både lidt før solopgang og lige før solnedgang, kan have fået egypterne til at forbinde aberne med den rituelle pligt til at hylde solguden Ra morgen og aften. I nogle illustrationer er der seks aber, som hylder Solen eller livskilden. I Papyrus Hu-Nefer er der syv. I kapitel 100 i Dødebogen siger den afdøde: ”Jeg har forenet mig med de guddommelige aber, der synger ved porten, og jeg er en guddommeligt skabning blandt dem”. Aben med hundehovedet var et hermetisk symbol, som repræsenterede det samme som den indiske abegud Hanuman, som er en personificering af mod, fighteregenskaber og loyalitet. I kapitel 42 i Dødebogen siger den afdøde: ”Jeg er den gyldne abe med hundehovedet som er tre hænder og to fingre høj”.
Bavianen er angiveligt modtagelig for påvirkningerne fra Solen og Månen, og derfor var den et symbol på deres kredsløb. Men bavianen symboliserede også den instinktive side af mennesket – menneskets animale natur med dets ubevidste impulser, der ifølge gammel viden udgår fra lungerne. Kineserne kalder det ”pro”. Syntesen af sjakalen, bavianen, mennesket og falken var iflg.de gamle egyptere Khepera − skarabæen. Syntesen af forår, sommer, efterår og vinter var nuet. Og syntesen af jord, vand, luft og ild var kvintessens.
Bavianen var egypternes symbol på et lavere aspekt af den egyptiske visdomsgud Tehuti, som blev symboliseret af ibissen. Bavianerne vises ofte med forpoterne løftet i hilsen til den opgående Sol. Mennesket er et tænkende væsen, som ved hjælp af fornuften søger oplysning for at nå målet for sin udvikling – dvs. guddommelig visdom. Aberne (som minder om mennesker) er symbol på det materialistiske menneskes klogskab. Solopgangen er symbol på Gud (livslyset) og på en ny mulighed for at modtage åndelig oplysning og udvikling, og mennesket skal derfor være åben og modtagende (bavianernes modtagende gestus). Dagsrytmen − den cykliske åbenbaring af det guddommelige liv og lys − vil gradvis forvandle menneskets logiske kundskab til åndelig visdom. Livets ydre processer relateres på den måde til indre processer, for som egypterne sagde: ”− som i det ydre, således også i det indre”.
|