Hvordan er forholdene for den inkarnerede sjæl? I de tidlige faser af sjælens inkarnationsproces og stadiet for det mindre udviklede menneske er den inkarnerede sjæl i personligheden helt afskåret fra at modtage bevidste indtryk fra den overvågende sjæl på kausalplanet. Det medfører, at det mindre udviklede menneske er helt styret af sit dyriske driftsliv i astrallegemet, og at sjælen og bevidstheden udelukkende er orienteret mod at få basale sanselige behov opfyldt. På dette niveau er det vigtigste i menneskets liv at skabe trygge, materielle omgivelser, hvor de sanselige og seksuelle behov kan tilfredsstilles. Livet er derfor en kamp for at opnå maksimal sanselig nydelse.

Det er en udviklingsperiode, hvor bevidsthedsimpulsernes hovedstrømning kommer ind via solar plexus-centret, som også formidler energier fra de to lavere centre – sakralcentret og rodcentret. Når det er tilfældet, har man et menneske, som er helt styret af sit personlige følelsesliv, og dermed også af de tilstande af begær, frygt, had og følelsesmæssige længsler, som sjælen har bragt med sig fra tidligere inkarnationer.

Det er en fase, hvor der ikke eksisterer et bevidst ønske om at forædle sin natur eller at få kontakt med følelseslivets højere aspekter. Hvis mennesket er religiøst, er det mest af alt farvet af frygt for de højere, mystiske kræfter i livet, og derfor deltager det i forskellige religiøse ritualer, for at stå på god fod med Gud.

Ganske langsomt og efterhånden som den inkarnerede dyriske sjæl opnår tilfredsstillelse af de lavere behov, vækkes behovet for livets højere aspekter, bl.a. behovet for rigtige menneskelige relationer.