Sanseopfattelsens natur
Mennesket er 100% overbevist om, at den omgivende verdens objektive virkelighed er ”helt i overensstemmelse med det, man ser”, og at bevidstheden er et mellemled mellem mennesket og genstanden. Derfor betragter man billedet af genstanden i bevidstheden som fuldkommen identisk med genstanden. Når man ser et grønt træ, tvivler man ikke et øjeblik på, at træet faktisk står der 100 m væk − nøjagtig som man ser det. Mennesket er nået langt i sin filosofiske erkendelse, når det indser og ikke bare tror på, at træet, som det ser, kun er det billede, som det virkelige træ skaber i bevidstheden, og at de to overhovedet ikke er identiske.
Den primitive og tankeløse forklaring på sanseopfattelser konkluderer, at ved hjælp af sanserne skabes der et billede af den omgivende verden i bevidstheden, og at billede og virkelighed er nøjagtig ens. (Se fig. 2).
Fig. 2 Primitiv opfattelse af sansning. Billedet i bevidstheden er en kopi af genstandene udenfor.
Planche-Fig-2-Fra-uvirkeligt-til-virkeligt
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.
For at forklare processen mere detaljeret, kan man sammenligne iagttagelsen med processen i et fotoapparat, hvor et helt nøjagtigt billede projiceres ind på en lysfølsom film via linsen. De fleste vil være tilfreds med forklaringen og falde tilbage til blind accept af, at det er ”beviset” på opfattelsen af den omgivende verden. Man skal ikke glemme, at fotoapparatet er opbygget på nøjagtig samme måde som øjet. De fleste vil være glade for, at virkeligheden er så enkel − uden at fatte, at man overhovedet ikke har bevist noget. Hvordan billedet når bevidstheden via sansenervernes og hjernevævets mørke gange er et spørgsmål, som ikke engang opstår i den enkle forklaring. For hvis sanserne skaber et nøjagtigt billede af den omgivende verden, så opfattes billedet også af bevidstheden, og så vil man have nøjagtig sammen problem med billedet som med opfattelsen af den omgivende verden. Det eneste, man har gjort, er at flytte problemet, men for det ukritiske tankesind er forklaringen sædvanligvis helt tilfredsstillende.
|