Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FRA UVIRKELIGT TIL VIRKELIGT
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Fra-uvirkeligt-til-virkeligt

FRA UVIRKELIGT TIL VIRKELIGT (7 af 18)


Mennesket lever i dobbelthed – ydre sanseimpulser bliver til bevidsthedserkendelser, som bliver handlingsimpulser, der påvirker den ydre verden.

FRA UVIRKELIGT TIL VIRKELIGT (7 af 18)

Det store mysterium

 

Det sidste trin er sanseopfattelsens store mysterium. Hverken fysiologien eller psykologien har indtil nu været i stand til at bygge bro over kløften mellem de sidst registrerede forandringer i hjernen og opfattelsen af genstanden i form og farve. Selv ved forandringer i hjernemassen i sidste fase af den fysiologiske proces, er der stadig ikke tale om farve og form. Der er kun strukturelle og kemiske ændringer i det optiske organ. Der er først et grønt træ og hele verden med lys og farver, når mennesket i bevidstheden opfatter den sidste fase – men der er intet grønt træ, før mennesket når dette bevidsthedstrin.

 

Fra-uvirkeligt-til-virkeligt-13

 

Der er uden tvivl en eller anden ukendt realitet, som påvirker menneskets sanser, og på en eller anden måde skaber en oplevelse af det grønne træ i bevidstheden, og som vil skabe den samme oplevelse hver gang, den påvirker bevidstheden, men der er intet, der viser, at den ukendte realitet overhovedet ser ud som et grønt træ. Den ukendte realitet kan lige så godt være et matematisk punkt med bestemte egenskaber, som, når de påvirker menneskets bevidsthed, skaber de forskellige træk, der tilsammen danner billedet af det grønne træ, sådan som mennesket ser det.

Mennesket sætter imidlertid billedet i bevidstheden i stedet for den ukendte virkelighed udenfor, og det forstiller sig, at det opfatter selve det grønne træ, som skaber billedet i bevidstheden. Dvs. at man tror, at man opfatter det bevidsthedsbillede, som projiceres som en objektiv virkelighed. Erstatningen er afbildet i fig. 3, der viser de forskellige stadier i synsprocessen, ”hullet” mellem hjerne og bevidsthed, dannelsen af billedet af det grønne træ i bevidstheden og projektionen af billedet i stedet for den ukendte virkelighed. Mennesket indhyller på en måde den ukendte virkelighed i det billede, der er skabt i bevidstheden.

Det samme sker med den opfattelse, der sker via de øvrige sanser. Lyd skabes i bevidstheden. Det samme gælder smag og lugt. Der er ikke tale om hårdhed eller blødhed, tyngde eller lethed, før det opleves i bevidstheden. Hele verdensbilledet er et billede, der opstår, pga. en ukendt virkeligheds påvirkning af bevidstheden.

Artikel-Fra-uvirkeligt-til-virkeligt
Download-fil: FRA UVIRKELIGT TIL VIRKELIGT - J. J. van der Leeuw


Artikel-Fra-uvirkeligt-til-virkeligt
Læsefil med vendbare sider: FRA UVIRKELIGT TIL VIRKELIGT