Det kosmiske mantra
Tiden er inde, og den guddommelige ”time” slår. Det kosmiske ”tidspunkt” er opstået, hvor ”skabelsesnattens” stilhed skal brydes ved udtalelsen af Ordet. Logos begynder at intonere sin naturs kolossale mantra. Skabende energi strømmer ud. Den Ene bliver til De Tre − og derefter viser De Syv sig – sephiroth[1] − de første frugter fra det foregående solsystem. Skabende energi frigøres og strømmer fra den ene kilde (punktet) ind i og gennem De Tre (trekanten) og De Syv (kuglen). Derfra udsendes eller ”udåndes” energien ud over det oprindelige rums ”vande”.
Rummet består af upolariseret stof. Det kaldes kaotisk, formløst, tomt og jomfrueligt, fordi orden, form, fylde og frugtbarhed er subjektive tilstande i det. Under påvirkning af det skabende ”åndedrag”, det skabende Ord eller vibrationerne, bliver subjektive tilstande objektive. Kosmos fødes af kaos. Tid og cyklusser begynder straks at fungere. Iflg. den egyptiske kosmogoni blev naturens syv planer ét efter ét skabt af de syv latterudbrud, som Tehuti[2] brugte til at skabe Universet.
_________________________________
[1] Sephiroth (flertal) og Sephira (ental) er guddommens 10 udstrålinger i kabbalaen.
[2] Tehuti er den egyptiske visdomsgud, som grækerne kaldte Thoth.
_________________________________
|