Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIDELSE – EN NØDVENDIGHED
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Lederartikler-på-VisdomsNettet

LIDELSE – EN NØDVENDIGHED


Buddha sagde: Alt liv er lidelse. Og når man iagttager verden, kan man se, at livet i høj grad er fyldt med angst og lidelse.

LIDELSE – EN NØDVENDIGHED

 Lederartikler-på-VisdomsNettet

 

LIDELSE – EN NØDVENDIGHED

 

For flere tusind år siden gav Buddha menneskeheden den første af sine fire ædle sandheder, da han sagde: ”Alt liv er lidelse”. Og når man iagttager verden, kan man se, at livet i høj grad er fyldt med angst og lidelse. Lidelse er så udbredt, at ingen nation, ingen race og intet menneske uanset alder går fri. Uanset hvem man er, hvad man er, hvor stor prestige, velstand eller magt man har, er det ikke muligt at undgå angst, sygdom, smerte, tab og lidelse. Mange har en tendens til at føle sig som offer, og måske ser man endda den smerte og lidelse, man oplever, som noget der er påført af en grusom skæbne.

Da mange hverken kan forstå eller håndtere dybden af de problemer, de konfronteres med, opstår der nemt en følelse af angst og depression eller måske endda vrede. Når man afviser at anerkende, at lidelse er en kendsgerning i livet, og når man ikke er i stand til at erkende, at der er en dybere mening med lidelsen, er det ikke muligt at transcendere den tilsyneladende endeløse cyklus af lidelse.

Men det er en kendsgerning, at menneskelige lidelser er et universelt fænomen, som man hverken kan ignorere eller undgå. Derfor er det bedre at finde ud af, hvorfor man lider, og hvordan man med tiden vil kunne komme ud over lidelsen. Det betyder, at det er nødvendigt at søge under overfladen og finde de dybere, underliggende årsager til lidelsen. Det er også nødvendigt at se på nogle af de følelsesmæssige og mentale holdninger, der skaber lidelse. Og vigtigst af alt – at finde lidelsens åndelige værdi. Dvs. at forstå, hvordan lidelse kan åbne hjerte og tankesind for større opmærksomhed. Når man forstår lidelsens natur og årsagen til lidelse, vil man ikke alene komme til at se lidelse som en drivkraft til vækst og forbedring. Man vil også til sidst lære at frigøre sig fra lidelse. For Buddhas anden ædle sandhed fortæller, at ”årsagen til alle verdens lidelser er uvidenhed, begær og tilknytning.”

Menneskets lidelser er relateret til den skabende intelligens – dvs. til evnen til at tænke og forstå årsag og virkning. Smerte og lidelse er resultatet af forventning, hukommelse og fantasi. De stammer også fra evnen til at føle samvittighedsnag og angst for at fejle og svigte – og fra det dybtliggende ønske om at ændre og forbedre omstændighederne.

Når man begynder at forstå, at man har misforstået lidelse, opdager man, at ikke alene introducerer lidelsen muligheden for at frigøre sig fra identifikation med kroppen og materielle besiddelser. Den gør det desuden muligt at reagere kreativt og med visdom på livet. Håndteringen af livets problemer giver erfaringer, øger skelneevnen og gør det muligt at foretage bevidste, velovervejede valg. I oplevelsen af smerte opdager man, hvad man skal stimulere, og hvad man skal undgå.

 

Lederartikler-på-VisdomsNettet-02-

Artikel-Lederartikler-på-VisdomsNettet
Download-fil: LEDERARTIKLER PÅ VISDOMSNETTET


Artikel-Lederartikler-på-VisdomsNettet
Læsefil med vendbare sider: LEDERARTIKLER PÅ VISDOMSNETTET