Solmeditation ved fuldmåne
eller Meditation ved fuldmåne?
Både Solmeditation ved fuldmåne og Meditation ved fuldmåne praktiseres som navnet siger ved tidspunktet for fuldmåne. Det er imidlertid ikke Månen men Solen, der er det centrale i den meditative praksis. Solen har i alle kulturer været centrum i de religiøse ceremonier, fordi Solen reelt er kilden til livet i solsystemet, og derfor er Solen et synligt udtryk for det guddommelige. Den esoteriske tradition bekræfter, at den gyldne solskive, som kaldes Sollogos, er en levende manifestation af guddommeligheden i denne del af Universet. Sollogos er et symbolsk udtryk for den altomfattende intelligens, der skabte og opretholder verden.
Solen og lyset er manifestationer, og bag enhver manifestation er der en umanifesteret kraft, som åndsvidenskaben kalder Det Ene Livsvæsen. Åndelige kræfter fra kosmos strømmer gennem Solen og ind i solsystem. Alle dele belives – fra det mindste atom, til mennesker og de største planeter. Der er kun ét liv, og alt i solsystemet er dele af dette liv. Alt belives og sammenholdes af den samme livskraft.
Et inspirativt højdepunkt
På visse tidspunkter er energiindstrømningen stærkere end på andre tidspunkter, og disse perioder er særligt velegnede til at praktisere meditation. Solindstrømningen kulminerer på bestemte tidspunkter af året. De tolv årlige fuldmåneperioder er helt centrale, men årets otte solhøjtider (vinter- og sommersolhverv, forårs- og efterårsjævndøgn og de fire kvartalspunkter) er også væsentlige. Overalt på Jorden samles mennesker ved fuldmånetidspunktet for bevidst at modtage og fordele de indstrømmende energier til menneskeheden. I meditationen skaber de mediterende en telepatisk kanal fra menneskeheden til de åndelige planer i et direkte samarbejde. Som deltager i en mediterende gruppe kan ethvert menneske på denne måde forankre lysets og kærlighedens kræfter i den kollektive bevidsthed − lokalt såvel som globalt.
|