Darwinisme og naturvidenskabens materialistiske model har skabt en grundlæggende "du-eller-jeg"-holdning til livet. Både på det personlige og det nationale plan. Derfor kæmper mennesker med hinanden for at overgå hinanden. Kamp og konkurrence medfører, at forskere hemmeligholder deres arbejde for at komme først med en ny opdagelse. Derfor står gode boliger står tomme, mens folk er hjemløse. Derfor bugner overskudslagrene, mens folk sulter ihjel. Derfor sprænger jøder og arabere hinanden i luften, fordi de ikke ved, at de dybest set er ét. Derfor vil mange ikke dele deres nation og samfund med udlændinge. Derfor vil rige ikke dele med deres medmennesker i nød. Eksemplerne er utallige. Årsagen er, at menneskeheden har skabt en verden, der definerer alle til indbyrdes konkurrence om penge og magt. Den stærke overlever. Den svage må gå til grunde. Det er naturens lov, siger darwinisterne, og de får opbakning fra naturvidenskaben. Forkert − siger åndsvidenskaben − det er dyrets lov!

De skandinaviske samfund er på mange måder mønstersamfund og gode eksempler for andre lande, der ønsker at sætte kærligheden til medmennesket i system. Sundhedssystemet og sociallovgivningen i de nordiske lande er udtryk for evnen til at dele, og dermed repræsenterer velfærdssystemet en høj grad af forståelse af et fælles ansvar. Desværre er der klare tendenser i retning af, at den politiske strømning går i retning af at nedbryde dette enestående system. Nu lyder det politiske mantra: Der er ikke råd til velfærdssamfundet – folk må klare sig selv. I virkeligheden siger man: Der er ikke råd til menneskekærlighed – giv plads til større egoisme og grådighed.