Tre grupper
De, der forsøger at påvirke menneskeheden gennem angst og kommende rædslers uundgåelighed, kan inddeles i tre grupper:
For det første
- de falske og egoistiske vejledere, der udnytter situationen til at mele deres egen kage, til at sælge ejendomme under foregivende af at skabe plads til flygtninge, og til at samle grupper omkring sig ved at love tilhængere specielle privilegier, immunitet og beskyttelse i katastrofens time. På den måde når man de frygtsomme og forstærker deres angst ved at love dem tryghed. Dermed bliver lederne af disse grupper betydningsfulde for gruppemedlemmerne. Ledernes forfængelighed stimuleres, og de bliver offentlig kendt som ledere af talmæssigt store organisationer. Heldigvis er der kun få af disse falske personer, men mange oprigtige undervisere finder vej ind i deres rækker, fordi de er faldet i unåde i deres egne grupper, og fordi de stadig har behov for at stimulere deres forfængelighed.
For det andet
- den gruppe mennesker, som påstår de er i kontakt med Hierarkiet eller med Kristus, og dermed får instruktioner (gennem inspireret forfatterskab, telepatisk kommunikation, automatskrift, spiritistiske eller lignende metoder), som de giver videre til de vildledte og frygtsomme. Disse instruktioner accepteres blindt på grund af vejledernes påståede udviklingsgrad, som ikke kan verificeres, og som helt og holdent hviler på deres egne udsagn om sig selv. Tilhængerne glemmer, at en vejleders værdi hviler på appellen til fornuften og intuitionen og ikke på en vejleders fremhævelse af sig selv. De glemmer, at intet må accepteres, der har en destruktiv karakter, som strider mod åndelig erfaring, eller som stimulerer de værste elementer i karakteren.
Det er indlysende, at Kristus har alt for travlt med at undervise menneskehedens ledere på årsagernes indre planer til at have noget ønske om at kommunikere gennem mennesker, som set i et verdensomspændende perspektiv er små og ubetydelige. Kristus arbejder sammen med mestrene, rishierne og de indviede – hans disciple. Og de arbejder igennem deres tilhængere og disciple.
Kristus er en stor og klog ”virksomhedsleder”, og han bruger ikke sin tid på at vejlede ”kontorbude” og yngre medarbejdere. Her bruges sproget fra Vestens forretningsverden. Frem for alt er han udtryk for Guds kærlighed og prøver ikke at styre gennem terror og undertrykkelse. Her er der grund til at minde om, at mange af de ord, der tilskrives ham i Det nye Testamente, aldrig blev sagt af ham.
|